Annonce
Annonce
Annonce
Debat 7. jul. 2012 KL. 23.00

Hvor normal skal man være for at blive født?

Fostre bliver valgt fra pga. sygdomme, man kan leve stort set normalt med.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hvert år får gravide tilladelse til abort efter abortgrænsens 12. uge, hvis fosteret er blevet diagnosticeret med sygdom. Også selv om fostret er blevet diagnosticeret med sygdomme, som man kan leve længe og stort set normalt med.

I 2011 blev der givet tilladelse til abort af 118 forstre med Downs Syndrom. 13 med kromosomfejlene Turners og Klinefelter syndrom. Og aborter til fostre med læbe-gumme-gane-spalte. Det viser medicinske sager i abortsamrådene fra 2011, som Politiken har fået aktindsigt i.

LÆS OGSÅForældre vælger unormale fostre fra

Lektor i etik ved Aalborg Universitet og medlem af Etisk Råd, Thomas Ploug advarer mod udviklingen.

»Vi vil styre og kontrollere alt. Nu fravælger man børn, der efter alt at dømme vil få et godt liv, fordi det ikke passer på vores forestilling og normer om det gode liv og det perfekte barn. Det er meget problematisk, og problemet vil bare vokse, i takt med at teknologien kan give endnu flere informationer om ufødte fostre«, siger han.

Også overlæge Claus Gravholt fra Aarhus Universitetshospital, der er ekspert i sygdommene Turners og Klinefelters syndrom, mener, at. for mange fostre bliver valgt fra.

»Det er problematisk og voldsomt. Jeg møder dem som voksne, og mange af dem har fuldstændige sammenlignelige liv med alle mulige andre. Det ender med en debat om, hvor normal man skal være for at blive født. Jeg har ikke selv svaret, men det er tankevækkende, at så mange med Turners aborteres. Der er min grænse overskredet«, siger Claus Gravholt.

Er det okay, at så mange fostre bliver valgt fra? Og hvor normal skal man være for at blive født?

Skriv din mening herunder.

Annoncer