SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Opdrag dit barn til at begå sig på nettet
Forældre skal engagere sig i deres børns brug af nettet og lære dem, hvordan man opfører sig online.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Mobning på nettet og via sms bliver mere og mere udbredt, efterhånden som børn
og unge kommer online. Ikke mindst fordi teknologierne nu er blevet mobile.
Kan vi undgå det? Nej, selvfølgelig ikke. Mobning har altid fundet sted, og
det vil det desværre nok blive ved med. Men vi kan hjælpe vores børn med at
håndtere mobningen bedst muligt og undgå de værste faldgruber.
Mobning finder f.eks. sted på: Facebook, sms og ims, i onlinespillenes
chatrooms, i pigeuniverserne som f.eks. gosupermodel.tv2.dk og
moviestarplanet.dk og mange andre steder. Men principperne er de samme.
Uanset om mobningen er med kendt eller ukendt afsender, er der altid noget, vi
selv kan gøre:
Vi skal bruge tid på nettet med børnene. Vi skal udforske Facebook, YouTube
og deres foretrukne spil/hjemmesider sammen. Som voksne bør vi udvise en
naturlig interesse for, hvad de laver, når de er på nettet, så vi ikke
stiller os inkvisitorisk an, men derimod er nysgerrige, ligesom når vi
spørger til en udflugt med fritidsklubben.
Vi skal have børnenes brugernavne og passwords til alle de sider, de besøger.
Det skal vi ikke for at snage, men for at kunne beskytte dem, hvis noget går
galt.
Vi skal forbyde dem at blokere deres eget navn på deres telefon, så de altid
står til ansvar for deres handlinger. Vi skal være venner med børnene på
Facebook, indtil vi er overbevist om, at de kan ’klare sig selv’.
På samme måde, som vi følger dem til sport, indtil vi ved, at de selv kan
håndtere trafikken, bussen etc.
Vi skal instruere børnene godt og grundigt i, hvorfor man har passwords, og
hvorfor man skal beholde dem for sig selv.
Men også give dem en udvej og lære dem, hvordan de skal skifte det, hvis de
alligevel har udleveret det til bedsteveninden, som pludselig ikke er
bedsteveninde mere.
Vi skal lære børnene, at regel nummer 1 er, at man selv opfører sig
ordentligt. Tager man sin unge i at skrive noget mindre pænt til en af
kammeraterne på Facebook, skal han/hun konfronteres med det øjeblikkeligt og
tvinges til at fjerne kommentaren eller undskylde. Det kan være en svær
øvelse for alle parter, men er nødvendigt, hvis man vil undgå noget
tilsvarende i fremtiden.
Hvem af os havde måske forstand på babyer, da vi fik dem?
Néné La Beet
Nogle gange vil man høre: »Jamen, hun har ikke noget imod, at vi skriver
sådan; det siger hun selv«. Men vi ved jo godt, at offeret nok skal lade
være med at indrømme, at hun bliver ked af det. Så her må vi også gribe ind,
selv om det er lettere at tro på, hvad vores egen pode siger om offerets
mentalitet.
Vi skal forklare dem om nettets trolde eller trolls. De optræder ofte, men
ikke altid, anonymt. På nettets debatfora taler vi om, at man ikke skal
fodre trolden. Det skal forstås sådan, at hvis man overhovedet kan dy sig,
skal man ikke svare på ondskabsfulde og provokerende kommentarer.
Meget ofte vil barnets sandre venner eller andre tilstedeværende i et forum
komme barnet til hjælp. Er der tale om kommentarer med direkte trusler eller
meget ubehageligt sprog, skal de selvfølgelig slettes og ophavspersonen
konfronteres, hvis det er muligt.
Det er en god idé at sætte sig ind i, hvordan man sletter kommentarer på
Facebook, inden det bliver nødvendigt.
I de såkaldt anonyme universer (som f.eks. ’World of Warcraft’ eller
gosupermodel), må vi gøre os umage med at forklare børnene, hvad det kan
betyde, hvis de afslører deres identitet for f.eks. klassekammeraterne, og
gøre dem klart, at det kan ende med, at de må oprette en ny profil og dermed
miste al den ’credit’, som profilen/avataren har oparbejdet. Sidstnævnte kan
være det allerbedste argument!
Vi skal selv lære og også lære børnene, hvordan man hurtigt tager et billede af skærmen, så mobningen dokumenteres. Det gælder også på smartphones. På den måde står vi langt stærkere over for mobberen, andre forældre, lærere, og hvem der ellers måtte blive indblandet.
LÆS OGSÅNøgenhed og fremmede krænker
børn på nettet
Først og sidst skal vi være informeret. Vi skal vide, hvad man kan på det
dersens internet, og det går ikke at skyde det fra sig og sige, at det har
man ikke forstand på.
Hvem af os havde måske forstand på babyer, da vi fik dem?
Og hvem kunne sangene fra ’Byggemand Bob’ eller ’Bamse og Kylling’, inden de
fik børn? Og hvad med offsideregler i fodbold eller titlerne på Beyoncés
sange? Nej vel?
Derfor er det bare at komme i gang med at lære Facebooks
privatlivsindstillinger at kende og få gang i nogle
forældre-børn-aktiviteter, der har med nettet at gøre.
Se også
- Arabzi er unge araberes nye sprog 23. apr 09.15
- Skat.dk truer din netsikkerhed 30. sep 11.57
- Nøgenhed og fremmede krænker børn på nettet 18. jun 09.24
- S: Regeringen sylter børns netsikkerhed 03. maj 16.47
Læs hver dag
- 19. maj
- 19. maj
Dagens tegning
TEGNING Fra de varme lande
-
TEGNING Klædt på
-
TEGNING Færdigt arbejde
-
TEGNING Dominoeffekt
-
TEGNING Loft
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 5600 kr.
Alm. pris 6200 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|










