Annonce
Annonce
Annonce
Debat 16. okt. 2012 KL. 13.16

Menighedsrådsformand: Indfør medlemskort i folkekirken

Vil man bruge kirkens tilbud, bør man betale, siger menighedsrådsformand.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Ingen medlemsskort, ingen kirke.

Det er budskabet fra Anne Dorte Hausted, menighedsrådsformand for Sdr. Hygum Kirke ved Rødding, oven på den seneste debat om medlemsflugt i de syd- og sønderjyske kirker.

Hun foreslår, at man indfører medlemskort til de kirkegængere, der betaler kirkeskat, og på den måde undgå kirkesnyltere, der ikke betaler til gildet.

DEBAT Regeringens religionspolitik er vattet og vankelmodig

»Så kunne man jo gå ind igennem våbenhuset, få medlemskortet scannet, og dermed bevise, at man har betalt sin kirkeskat og sætte sig ind på kirkebænken og deltage i det, man har lyst til«, siger hun til DR Syd.

»Man betaler jo også, når man går til badminton«
Et medlemskort vil tvinge borgerne til at tage stilling til, om de vil støtte Guds hus, og det er der brug for, mener Anne Dorte Hausted.

Så kunne man jo gå ind igennem våbenhuset, få medlemskortet scannet, og dermed bevise, at man har betalt sin kirkeskat

Anne Dorte Hausted, menighedsrådsformand

»Hvis man har lyst til at bruge kirkens rum og bruge dens tilbud, så synes jeg også, man skal betale for det. Jeg kan jo heller ikke gå til badminton, hvis ikke jeg har betalt mit kontingent«, siger hun.

Anne Dorte Hausted kan ikke sige, om hun synes, der er for mange, som "nasser" på kirken uden at betale til den, da det ikke er opgjort.

LÆS OGSÅSareen: Jeg er ikke alle religioners minister

Men hun mener, at kortet vil være et nyttigt værktøj til at tælle antallet af kirkegængere.

Biskopper ikke enige
Men et medlemskort til kirken er ikke vejen frem, mener biskop i Ribe Stift, Elisabeth Dons Christensen.

»Vi holder jo Gudstjeneste under alle omstændigheder, og alle der har lyst til at komme, må komme. Folkekirken er noget af det mest offentlige vi overhovedet har i Danmark, og det må vi endelig holde fast i«, siger hun til DR Syd.

Hun bakkes op af biskoppen i Haderslev Stift, Niels Henrik Arendt.

»Vi vil gerne have så mange som muligt til at melde sig ind i folkekirken, men vi vil ikke stå og kræve medlemskort til dem, der vil komme på besøg«, siger han.

ritzau

Annoncer