Når jeg i aften lander i Doha i Qatar for at deltage i det 18. globale klimatopmøde, møder jeg på samme tid både verdens synlige dårskab og et spirende håb om fornuft og ansvarlighed. Staten Qatar har et udslip på 60 tons CO2 per indbygger.
Det er tre gange det amerikanske og seks gange det danske – og dermed også et ekstremt eksempel på den dårskab hele kloden er på vej hen imod. Alligevel er det også her, at verden nu for 18. gang drøfter, hvad vi bør og kan gøre for at undgå det store klimasammenbrud.


