Hans Branner kommer i avisen lørdag (30. marts) med en besynderlig og forkert udlægning af begivenhederne ved en høring om Irakkrigen på Christiansborg 22. marts. Min far, Søren Krarup, angreb ikke Christian Harlang og svingede ikke nogen taske efter samme. Og hans og mine argumenter slap bestemt ikke op.
LÆS INDLÆGGETSøren Krarup svingede tasken, da argumenterne hørte op Det gjorde Christian Harlangs derimod. Han erklærede nemlig som afslutning på høringen, at han ikke havde deltaget i debatten, fordi han ikke ønskede at debattere med en person, der var så moralsk forkert som jeg. Jeg må indrømme, at jeg med det samme kaldte ham for en tøsedreng. For det er man, når man i stedet for at tage en saglig debat, erklærer, at ens modstander er så afskyelig, at man ikke KAN tage debatten. Det er jo en dårlig undskyldning for ikke at tage den saglige debat. Hans tilsvining af mig fik mange af tilhørerne, der efter mit skøn bestod af Enhedslistens og Radikale Venstres kernevælgere, til at komme hen og give mig hånd og opbakning. De var flove over Christian Harlangs opførsel.
