Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Digter: Jeg er fucking vred på mine forældres generation

Vi, der faldt fra på uddannelser, blev kriminelle, og blev bumser - vi blev ikke svigtet af systemet, men af vores forældre, siger nybagt digter.

158
Gem til liste

»Jeg er fucking vred på mine forældres generation, der kom til Danmark i slutningen af 1980’erne. Den der kæmpe gruppe af flygtninge, der skulle forestille at være forældre, har totalt svigtet deres børn. Så snart vores forældre landede i Kastrup, var det, som om deres rolle som forældre hørte op. Og så kunne vi se vores fædre rådne passivt op på kontanthjælp i sofaen med fjernbetjeningen i hånden, ledsaget af en desillusioneret mor, der aldrig sagde til eller fra. Os der faldt fra på uddannelser, os der blev kriminelle, og os der blev bumser, vi blev ikke svigtet af systemet, men af vores forældre. Vi er den forældreløse generation«.

Ordene kommer fra den 18-årige Yahya Hassan, som i denne måned debuterer med en digtsamling, der udkommer på Gyldendal.

Ud over den kommende bogudgivelse blev han i september optaget på Forfatterskolen i København. Umiddelbart ligner han en succes, men for bare et år siden blev han smidt ud af en højskole, året før var han varetægtsfængslet for røveri, og før det levede han i en ’sportstaske’, der blev pakket, hver gang han blev nødt til at skifte institution på grund af adfærdsvanskeligheder.

LÆS OGSÅNy bog: Indvandrerbørn bliver fastholdt i en problemforståelse

Selv om lyspunkterne er mange i Yahya Hassans liv i dag, var de svære at få øje på i barndomsmørket i Aarhus Vest, der var præget af vold, angst og uforudsigelighed.

»Jeg er blevet tæsket som barn. Systematisk tæsket. Alle mine venner blev opdraget med tæsk. Min far brugte tid på at finde straffe til mig og mine søskende. Han tvang os til at stå på et ben med ansigtet vendt mod væggen i timevis med hænder udstrakt til hver side. Det er jo sygt. Det var heller ikke så meget, at de ikke kunne hjælpe os med vores lektier og citere klassiske digte, men snarere at de ikke gad os, at de ikke overskuede deres egne børn, det er det, der gør mig harm i dag. Det er det, jeg angriber i mine digte. De var bare tilskuere, der en gang imellem stak os en lussing, så de følte, de stadig kunne opretholde en orden«.

Opretholde en orden?

»Ja, at de stadig følte en form for forældrefølelse. Det værste af alt var, at de rent faktisk havde tid til os, men brugte den på alt andet. Mændene spillede kort, dovnede den, gik i moske og så nyheder fra Mellemøsten, mens kvinderne havde travlt med at sladre og jagte tilbud i Føtex. Når en forkælet overklassedreng i dag beklager sig over, at hans far aldrig var der, fordi han arbejdede til sent ud på natten, så er der en logik i det, som jeg forstår. Faren var væk på arbejde. Langt de fleste fædre i mit område, hvor jeg er opvokset i Aarhus Vest, var arbejdsløse og på kontanthjælp. De havde al den tid i verden, de kunne ønske sig, men brugte den ikke på os. Min far fik et arbejde som taxachauffør på et tidspunkt, det betød bare, at han nu også var fysisk væk. Intet ændrede sig«.

Den sociale råddenskab
I en alder af 13 år blev Yahya Hassan anbragt efter flere ungdomsår som kriminel. Han husker tydeligt den aften, hvor to betjente og en sagsbehandler bankede på deres dør til lejligheden.

»Min søster løb efter politibilen og bankede på døren med snot ud af næsen og tårer ned ad kinden. Det var ligesom kulminationen på elendigheden og råddenskaben gennem min barndom. Den der råddenskab i underklassen har jeg aldrig kunnet slippe«.

blå bog

Yahya Hassan
  • Han er født 19. maj 1995.
  • Hans forældre kom til Danmark som palæstinensiske flygtninge fra Belbek i Libanon.
  • Han er opvokset i Aarhus Vest med fire søskende.
  • Han er aktuel med digtsamlingen ’Yahya Hassan’, der udkommer 25. oktober på Gyldendal.
  • Til daglig læser han på Forfatterskolen i København.

Nu har du personligt haft en meget barsk opvækst. Er du ikke bare et uheldigt enkelttilfælde blandt mange andre velfungerende familier fra underklassen?

»Nej. Råddenskaben er overalt i ghettoerne. Se bare på, hvordan mange i underklassen opfatter velfærdsydelserne og staten. Samtidig med at voksne mænd kan recitere hele Koranen, går i moske hver dag og spiller hellige, er der ingen kvaler forbundet med at snyde og bedrage systemet – især når det handler om at få tildelt førtidspension. Den sociale råddenskab er gennemgribende. Prøv at se på, hvor mange unge og raske drenge i de danske ghettoer der kan løfte 100 kg jern i strakt arm i træningscenteret og samtidig får tildelt førtidspension, fordi de ikke er egnet til arbejdsmarkedet. Førtidspensionen er ligefrem noget, man stræber efter og fejrer, når man får det«.

Det minder meget om den underklasse, som Karina Pedersen og Lisbeth Zornig tidligere har beskrevet her i avisen. Ser du nogle forskelle på den etniske danske og nydanske underklasse?

»Den nydanske underklasse er endnu ikke så erfaren som den danske underklasse, der har haft flere år på bagen med velfærdsydelser. Men hykleriet er klart større i den nydanske underklasse, hvor man på den ene side bryster sig af at være rettroende muslim og på den anden side bedrager samfundet. Det er patetisk, når en fra min hjemby Aarhus, som jeg ved arbejder sort og har snydt sig til kontanthjælp, sidder og belærer mig om, at jeg skal opføre mig ordentligt. Det er svært at tage seriøst. Han beder sine døtre om at tage tørklæde på, men nedstirrer andre kvinder på gaden, når de går forbi ham. Da jeg som barn spillede på min onkels computer, blev jeg dybt overrasket over, at den var fyldt med pornofilm. Han brystede sig jo altid af at være den hellige. De mænd lever i en mærkelig fantasiverden, hvor de kan hore, drikke og stjæle og om aftenen gå i moskeen og søge tilgivelse. På den måde kan de starte forfra dagen efter, fordi de bare kan få aflad hos Gud. Det er en perves tilgang til religion. Jeg har ikke respekt for den slags hykleri. Når arabere fra Mellemøsten ser på de arabere, vi har i Danmark, så nægter de at tro, at de er arabere«.

Hvad mener du?

»De kender intet til den arabiske litteratur, historie sprog og dyrker en form for underklasseislam, hvor de bruger det, der passer dem af religionen, og smider alt andet væk. Langt de fleste nydanskere i Danmark passer selvfølgelig deres arbejde og er lovlydige borgere, men underklassen er så stor, at den ikke længere kan ignoreres«.

Mine lærere troede, jeg snød
Da Yahya Hassan fyldte 13, flyttede han på institution for første gang. Han passede ikke rigtigt ind, og pædagogerne kunne ikke tøjle ham, så han flyttede videre til en ny institution. Dette mønster forsatte mange år frem, indtil han kom på døgninstitutionen Solhaven i Nordjylland, hvor han for første gang stiftede bekendtskab med litteraturen.

BARNDOM

Digt

FEM BØRN PÅ RÆKKE OG EN FAR MED EN KØLLE

FLERGRÆDERI OG EN PØL AF PIS

VI STIKKER SKIFTEVIS EN HÅND FREM

FOR FORUDSIGELIGHEDENS SKYLD

DEN DER LYD NÅR SLAGENE RAMMER

SØSTER DER HOPPER SÅ HURTIGT

FRA DEN ENE FOD TIL DEN ANDEN

PISSET ER ET VANDFALD NED AD HENDES BEN

FØRST DEN ENE HÅND FREM SÅ DEN ANDEN

GÅR DER FOR LANG TID RAMMER SLAGENE VILKÅRLIGT

ET SLAG ET SKRIG ET TAL 30 ELLER 40 TIL TIDER 50

OG ET SIDSTE SLAG I RØVEN PÅ VEJ UD AD DØREN

HAN TAGER BROR I SKULDRENE RETTER HAM OP

FORTSÆTTER MED AT SLÅ OG TÆLLE

JEG KIGGER NED OG VENTER PÅ DET BLIVER MIN TUR

MOR SMADRER TALLERKENER I OPGANGEN

SAMTIDIG MED AT AL JAZEERA TV-TRANSMITTERER

HYPERAKTIVE BULLDOZERE OG FORTØRNEDE KROPSDELE

GAZASTRIBEN I SOLSKIN

FLAG BLIVER BRÆNDT

HVIS EN ZIONIST IKKE ANERKENDER VORES EKSISTENS

HVIS VI OVERHOVEDET EKSISTERER

NÅR VI HIKSTER ANGSTEN OG SMERTEN

NÅR VI SNAPPER EFTER VEJRET ELLER MENINGEN

I SKOLEN MÅ VI IKKE TALE ARABISK

DERHJEMME MÅ VI IKKE TALE DANSK

ET SLAG ET SKRIG ET TAL

»På Solhaven troede de først, jeg var ligesom de andre rødder. Så de satte mig til at se ’Matador’ fra morgen til eftermiddag. Men en dag skulle vi aflevere en stil om Facebook. Jeg brugte hele weekenden på den. Da jeg afleverede den, kiggede min lærer kort på stilen og gav den tilbage til mig med ordene: »Hvor har du stjålet den? For det er jo ikke dig, der har skrevet den«. Jeg blev så vred, at jeg sagde til hende, at jeg ville skrive en ny med det samme og give hende den, når dagen var omme. Så det gjorde jeg. Hun kunne ikke tro sine øjne. Fra den dag af så jeg ikke mere ’Matador’. Hun gav mig danske klassikere, digte, noveller og tungere bøger. Det var der, jeg opdagede, jeg kunne skrive. På Solhaven sørgede min lærer for, at jeg kom videre og fik skrivekurser og højskoleophold«.

Det var der, du begyndte at skrive digte?

»Ja, det var, som om der åbnede sig et gammelt sår i mig et sted, hvor ordene strømmede ud af mig. Vrede ord. Jeg skrev på min digtsamling, samtidig med jeg fik lov til at tage en 9. klasse uden for Solhaven. Der oplevede jeg for alvor at være udenfor. Mange af de middelklasseforældre ville ikke have, deres børn gik med mig, så jeg blev ofte ikke inviteret med til festerne. Jeg gjorde det nok ikke nemt for dem, men igen følte jeg mig som perkeren«.

Hvordan?

»Nu var jeg pludselig den eneste fra underklassen blandt de velfungerende børn. Ser man på mit liv i dag, er jeg på en måde gået fra at være underklasseperker til at være overklasseperker. Den ene dag løber jeg væk fra politiet, den anden dag er jeg til Gyldendals efterårsreception, hvor jeg drikker vin med de store forfattere. Men perker er jeg stadig. Også i forlagets øjne. Tag bare min redaktør på Gyldendal. En af de første ting, han sagde om min digtsamling, var, om vi ikke skulle give den titlen ’Ghettodigte’. Jeg bebrejder ham ikke, for han ved, det er det, medierne vil have. De vil have en præmieperker. Men jeg er sgu da ikke nogen Naser Khader, Farshad Kholghi eller Hassan Preisler, der spiller på præmieperker-identiteten. Det handler om vilkår. Jeg skriver selvbiografiske digte fra underklassen om et historisk forældresvigt. Jeg er ikke nogen rollemodel eller forbillede for andre unge nydanskere, du må love, du ikke fremstiller mig sådan i interviewet«.

Opgøret, der aldrig kom
Ifølge Yahya Hassan er den største brudflade i dag ikke selve forældresvigtet, men snarere den svigtede generation, der ikke har formået at rejse kritikken af deres forældre.

Min generation har ikke magtet at tage kampen med det kæmpe svigt, som deres forældre har vist dem. Især de veluddannede og såkaldte intellektuelle nydanskere har ikke levet op til deres ansvar

Yahya Hassan, digter

»Min generation har ikke magtet at tage kampen med det kæmpe svigt, som deres forældre har vist dem. Især de veluddannede og såkaldte intellektuelle nydanskere har ikke levet op til deres ansvar om at udfordre, kritisere og italesætte de problemer, som vi har gået igennem med undtagelse af få stykker i den offentlige debat. De er verdens bedste kritikere, når det kommer til menneskerettigheder og krige i Mellemøsten, men når det kommer til deres egen baghave, er de stumme og passive«.

Hvorfor tror du, at din generation ikke har formået at rejse kritikken?

»Mange af forældrene har jo tudet deres børns øre fulde med, at de skal være taknemmelige, fordi forældrene overhovedet tog flugten til Danmark, for hvad ville der være sket med børnene, hvis de var blevet i flygtningelejren? Som om de gjorde os en tjeneste. Det er følelsesmæssig afpresning, hvis du spørger mig, og et latterligt argument, der ikke fratager forældrene deres ansvar«.

Du tror ikke, at det skyldes, at din generation af veluddannede nydanskere har været bevidst om, at deres forældre kom fra dårlige kår, og derfor har været overbærende med deres fejl og mangler?

LÆS OGSÅVelkommen til klubben for eliteperkere

»Jo, mange har tænkt: Man sparker ikke til nogen, der allerede ligger ned. Men jeg tror også, at den offentlige debat i Danmark har haft en negativ effekt. Nydanskere har konstant været i defensiven, siden de kom til. Ofte med god grund. Men når man er i defensiven, så udvikler man sig ikke internt blandt minoriteter, fordi selvkritik bliver sat i samme bås som ’fjendes’ kritik. Men på trods af alle de ting kommer det bag på mig, at min generation har været lydløs. Det er forældrene, der er problemet, det er dem, der er skyld i, at så mange drenge med nydansk baggrund er kriminelle, så mange af drengene dropper ud af uddannelser, og at så mange er på overførselsindkomst«.

Men når du entydigt giver forældrene skylden, glemmer du så ikke det individuelle ansvar, de her drenge har for deres egen fremtid?

»Hvis du aldrig har lært, hvad der er rigtigt eller forkert hjemmefra, er det svært at træffe de rigtige beslutninger som ung. Hvis dine forældre kun opdrager dig med tæsk og korancitater og aldrig med dybe samtaler, så er det svært at være forberedt på det, samfundet har at byde dig. Når forældrene har gjort deres for at skabe et sundt og godt menneske, kan du tale om personligt ansvar«.

Nu har vi en begavet, ung mand, som dig, der kommer på banen og i talesætter forældresvigtet. Hvad foreslår du, der skal gøres?

»Først må vi anerkende, at der er et kæmpe problem her. Og når jeg siger vi, mener jeg nydanskere. Berøringsangsten kommer sjovt nok ikke fra de etniske danskere, men fra nydanskerne selv. Dernæst har man tøvet for meget med at anbringe børn med nydansk baggrund, selv om forældrene i alles øjne ikke var i stand til at være forældre. Fordi de har haft en anden kultur, har man haft større forståelse for, at de tæskede deres børn. Sådan gør man jo i Mellemøsten. I dette misforståede hensyn har de etniske danskere ramt ved siden af. Men først må min generation gøre op med deres forældres svigt«.

PolitikenPlus
  • And Den lå i vejkanten og er fotograferet i lyset af Martin Lehmanns billygter. Smuk var den. Og helt stille.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.495 kr. Køb
  • Frilandsand til jul Ænderne går frit rundt på beplantede græsarealer og har adgang til frisk vand og kan søge skygge under træerne. De fodres med majs og korn og ellers spiser de, hvad de finder af vegetation udendørs.

    Pluspris 325 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Spil: Blitz Blitz er et lysende hurtigt bestsellerspil, der vindes af den, som hurtigst kan aflæse kortene og snuppe den rigtige genstand.

    Pluspris 160 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Chips Der sker altid noget, når man fokuserer på individet.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb