Flere kvinder fortalte i fredags Politiken, at de er blevet slået, spyttet, sparket til og råbt ad på åben gade, fordi de klædte sig sommerligt i let tøj. Du skriver på din blog på TV 2, at du har stor forståelse for, at let påklædning provokerer, men ikke et ord om volden. Hvorfor?
»Jeg går ud fra, at hvis der er blevet begået vold mod dem, så henvender de sig til politiet. Derfor har det ikke været nødvendigt at nævne volden i mit indlæg«.

