Jeg modtager en del dick pics. For jer, der ikke kender termen, betyder det, at en fyr tager et billede af sin – ofte erigerede – penis og sender det til en modtager via sociale medier som Snapchat, Instagram eller Facebook eller via sms. Jeg er ikke bange for en diller, men da jeg ikke har bedt om at se disse fremmede mænds dillere, er jeg egentlig ret træt af det.
Det er jeg ikke alene om at være. Efter at have snakket med flere har jeg fundet ud af, at rigtig mange kvinder modtager dick pics. I starten tænkte jeg, at afsenderen formentlig var en klam afvigende type eller en fyr med en intelligens under gennemsnittet. Efterhånden som jeg modtog flere, blev jeg nysgerrig og forsøgte at have samtaler med disse diller-mænd.


