I udviklingen af fodboldtalenter i Danmark har vi tradition for forlods at se bort fra 22-25 pct. af alle fodboldtalenter.

Drenge, der er født i første kvartal, har langt større chance for at udvikle deres talent end drenge født i fjerde kvartal. Danmark magter altså ikke at udnytte hele talentmassen, hvilket er paradoksalt: Hvis man kan i andre lande, hvorfor skulle vi ikke kunne det her?

Dette er ikke blot et postulat, men kan let dokumenteres med oplysninger fra FC Midtjylland, Arsenal, FC Barcelona og DBU’s hjemmesider.

Hele 80 pct. af FC Midtjyllands talenter er således født i årets første 6 måneder, mens det for Arsenals vedkommende er 46 pct. og for FC Barcelona er 55 pct. af talentmassen. Faktisk har FC Midtjylland ikke et eneste talent på akademiet, der er født i november eller december.

Rent statistisk burde 7-8 af klubbens 46 talentspillere være fra november og december. Til sammenligning har Arsenal 11 spillere ud af 48, der er født i november og december.

Så hvad er problemet i Danmark: Er de danske scouts for dårlige? Er det et kulturelt problem i børnefodbolden? Eller har DBU en struktur, der fordrer talentudvælgelse blandt spillere fra de første tre kvartaler? Mit svar er et klart ja til alle tre spørgsmål.

For at starte med det sidste spørgsmål så har DBU lavet en struktur, der skulle fordre talentudvikling. En klub får tildelt pladser i U17- og U19-ligaen ud fra en række talentudviklingskrav.

Et af kriterierne for at få A+-licens er, at klubben har et vist antal spillere i alderen 16-21 år i bruttolandsholdstrupperne. Med dette kriterium sender DBU et klart signal til klubberne om, at de skal gå efter første-, andet- og tredjekvartalsspillere.

Det kan tydeligt dokumenteres ved at lave en lille statistik over fordelingen af bruttolandsholdstrupperne for U16-U21-landsholdene fordelt på fødselskvartal. Som det fremgår af figuren, er det kun 3 pct. af drengene i bruttolandsholdstrupperne, der er født i fjerde kvartal.

Den direkte konsekvens i klubberne må være, at de ikke satser på fjerdekvartalsspillere, for de kommer ikke på landsholdet. Men hvis de ikke har landsholdsspillere, får de altså ikke den rette licens og deltagelse i U17- og U19-ligaen – og kan ikke tiltrække de rigtige spillere. En ond cirkel er sat i gang af DBU.

Problemet starter allerede i børnefodbolden.

Fra drengene er helt små, niveaudeler breddeklubberne med forældede argumenter, som »det er bedst for både de gode og de knap så gode fodboldspillere«. Men en U8-dreng født i fjerde kvartal har selvfølgelig langtfra de samme betingelser som en dreng født i første kvartal. Og de drenge, der er ’udvalgt’, får bedst træning og mest opmærksomhed.

Her skal DBU dog have ros for at have forsøgt at bremse denne ’oldschool’ børnefodboldforståelse. Det visionære fodboldmateriale ’Aldersrelateret træning’ gør op med stringent niveaudeling i børnefodbold.

Men når DBU nu anbefaler, at der ikke konsekvent niveaudeles i børnefodbolden, hvorfor er der så mange trænere i børnefodbolden, der ikke lytter?

I det sidste spørgsmål om de danske scouts manglende kompetencer må man igen henholde sig til førnævnte statistik. Hvis vi i dansk talentudvikling frasorterer fjerdekvartalsspillere, må der være faglige mangler.

I en branche, hvor den økonomiske gevinst ved korrekt talentudvikling er i millionklassen, burde det være muligt at udvælge fra en hel årgang og ikke kun fra første, andet og tredje kvartal.

Når en scout ser en U12-kamp, burde det være muligt at udvælge mere nuanceret: Hvis den syvendebedste på holdet er 7-11 måneder yngre end de andre, er det måske her, talentet er.

Enhver, der arbejder med børn og bevægelse, ved, at et halvt år betyder rigtig meget i den motoriske guldalder, 8-13 år. JBU’s tiltag om, at fjerdekvartalsspillere må deltage på årgange efter deres fødselsår, kan måske hjælpe de danske scouts på vej. Her vil det nemlig være fjerdekvartalsspillere, der springer i øjnene.

Hvordan kan vi så vende udviklingen og bruge hele talentmassen?

Mit bud er, at DBU skal indføre en kvote på bruttolandsholdstrupperne fordelt på fjerde kvartal. Når man udtager 20 landsholdsspillere, skal landsholdstrænerne udtage 4-5 spillere født i fjerde kvartal. Det er muligt, de ikke starter på banen, men de er inde i varmen, og en positiv spiral er sat i gang af DBU.

DBU skal også indføre krav om, at samtlige danske klubber, der har U17- og U19-liga eller division, som minimum skal besætte 20 pct. af pladserne med spillere fra fjerde kvartal. Det vil oven i købet højne kvaliteten, såfremt det gøres på samme måde som hos JBU, der medtager spillere fra fjerde kvartal på årgangen over.

Det vil medføre, at de danske scouts bliver nødt til at scoute med alderen in mente.

Sidst, men ikke mindst skal breddetrænerne tænke bredere og ikke kun tænke på, hvem der p.t. er bedst. Lokalunionerne vil kunne hjælpe med dette, hvis de indfører brug af fjerdekvartalsspillere fra årgangen over i alle rækker.

Det vil da være fantastisk, hvis vi i fremtiden kunne få en dansk Mesut Özil, Higuain eller David Villa at se i nationaldragten, men det kræver handling nu. Men de tre udenlandske superstjerner er født i fjerde kvartal og vil p.t. blive frasorteret i Danmark.