Større forventninger gør elever dygtigere

Engagement. Skolerådet afholder i dag en konference, hvor dagens skribent, Jill Mehlbye, fremlægger sin undersøgelse. Her har hun bl.a. set nærmere på, hvad der adskiller højt præsterende skoler fra mere svingende skoler. Arkivfoto: Niels Christensen
Engagement. Skolerådet afholder i dag en konference, hvor dagens skribent, Jill Mehlbye, fremlægger sin undersøgelse. Her har hun bl.a. set nærmere på, hvad der adskiller højt præsterende skoler fra mere svingende skoler. Arkivfoto: Niels Christensen
Lyt til artiklen

Lærere, der underviser i deres linjefag, er ambitiøse på børnenes vegne og bruger god tid på at forberede sig til de enkelte timer. En skoleleder, der stiller høje faglige krav til lærerne og er i tæt dialog med skoleforvaltningen i kommunen. Og en forvaltningsledelse, der udstikker klare rammer og mål for skolens arbejde.

Det er nogle af de vigtige brikker, når det handler om at opbygge en god skole, som kan præstere høje karakterer til eleverne, og som er i stand til at løfte de socialt svage elever rent fagligt. Det viser en undersøgelse, som AKF har stået for og gennemført i samarbejde med DPU. I undersøgelsen er udvalgt otte skoler, som har præsteret høje prøvekarakterer blandt 9.-klasses afgangselever over en årrække. Desuden er der udvalgt fire skoler, hvor 9.-klasses elevernes prøvekarakterer har været svingende over samme årrække. Målet med undersøgelsen har været at finde karakteristika for højt præsterende skoler, som andre skoler kan lære af. Eleverne vil have dygtige lærere, der har stor viden om det fag, de underviser i. De ønsker lærere, som er velforberedte, og som forstår at variere deres undervisning, så eleverne selv kan være aktive. Eleverne giver udtryk for, at gode relationer til deres lærere er afgørende for, at de lærer noget. De ønsker også lærere, som er i godt humør og klar til at indtage lederrollen i klassen. Lærerne vægter stort set de samme forhold i en god undervisning som eleverne. De skal være velforberedte, engagerede og variere undervisningen. Et højt fagligt ambitiøst niveau ses især blandt lærerne på de stabilt højt præsterende skoler. Det gælder også på de højt præsterende skoler, hvor der er en stor andel elever med svag social baggrund. Her klares undervisningen i vid udstrækning af linjefagslærere eller lærere, der har en særlig uddannelse i faget.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her