2009 kan blive et historisk vendepunkt for den globale økonomi.

Nationer og virksomheder i hele verden kæmper for at trække sig fri af den værste finansielle og økonomiske krise siden den store depression, og forhåbentlig lysner konjunkturerne snart. Regeringer verden over kunne på få måneder mobilisere tusindvis milliarder dollar for at forhindre et større finansielt krak og stimulere økonomien. Det er aldrig set tidligere i så stor skala, og det er udtryk for en imponerende handlekraft.

Man må håbe, at verdens ledere kan fastholde det politiske momentum. For om kun seks måneder mødes verdens politiske ledere nemlig til FN's klimatopmøde i København for at træffe en vital beslutning med endnu større rækkevidde.

Beslutningen vil få afgørende konsekvenser flere generationer frem. Enten indgår lederne en forpligtende klimaaftale, der sætter ambitiøse mål for reduktion af de globale CO2-emissioner i de næste årtier.

Eller også accepterer de risikoen for dramatiske klimaforandringer, der vil ødelægge livsbetingelserne for milliarder og lægge grunden til en langt mere voldsom og dybtgående økonomisk krise end den nuværende.

BUSINESS AS usual er ikke en option. Hvis ikke det lykkes at dreje økonomien væk fra afhængigheden af fossile brændstoffer og skabe en ny vækstmodel, der bygger på bæredygtige løsninger, er vi på sikker kurs mod det ' tipping point', hvor klimaforandringerne bliver uafvendelige, ukontrollerbare og selvforstærkende. Internationalt førende klimaforskere advarer om, at temperaturstigningerne kan nå helt op på 6-7 grader inden 2050. Det kan i værste fald føre til meterhøje vandstigninger i verdenshavene. De ekstreme vejrlig vil ikke blot udløse mange flere naturkatastrofer, men skabe en global fødevarekrise med kolossale menneskelige og økonomiske omkostninger.

Den bekvemme sandhed er imidlertid, at det ser ud til at være markant billigere at løse klimaproblemerne end hidtil antaget.

Tidligere har man talt om, at det ville koste 1-3 pct. af det globale BNP at reducere CO2-emissionerne og holde temperaturstigningerne under de kritiske 2 grader celsius.

Men opsigtsvækkende beregninger fra det såkaldte Project Catalyst, som bl. a. konsulenthuset McKinsey & Co. deltager i, viser, at det faktisk kan blive meget billigere at gennemføre omstillingen til den nye grønne klimaøkonomi. De har lavet grundige beregninger på, hvor store CO2-besparelser der kan opnås for hver euro, der investeres i forskellige teknologier og løsninger - lige fra at købe flere elsparepærer og isolere boligmassen til at plante skove, bygge atomkraftværker og opstille vindmøller.

DE SAMFUNDSØKONOMISKE nettoomkostninger ved på globalt plan at investere i klimavenlig teknologi og infrastruktur vil kun være 75 milliarder euro om året frem til 2020. Det svarer til cirka 2 promille af det globale BNP, og det skulle være nok til at holde temperaturstigningerne på under 2 grader celsius. De samlede investeringer kan løbe op i 530 milliarder euro om året. Men de skal afskrives over mange år. Og tager man højde for de økonomiske gevinster i form af øget vækst, jobskabelse, ekstra produktivitet og energibesparelser, falder regningen drastisk. Dertil kommer, at investeringerne i vidt omfang kan træde i stedet for andre investeringer.

DER ER mange forudsætninger, der skal falde på plads. Men en årlig nettoudgift på 75 milliarder svarer blot til 11 euro per verdensborger. Den store ubekendte i regnestykket er tiden. Jo længere man venter med at sætte omstillingen på skinner, jo dyrere bliver det at indløse gevinsterne.

Alene af den grund er der brug for hurtig handling, helst allerede fra 2010.

Der er ikke længere økonomiske undskyldninger for at udskyde beslutningen.

Det er en sejlivet myte, at vi ikke har ' råd' til omstillingen til den nye klimaøkonomi, før den globale finanskrise er løst. Det forholder sig stik modsat: Siger vi farvel til 20. århundredes fossile brændstoføkonomi til fordel for en ny ' low carbon economy', kan der skabes en stærk vækstmotor, der kan bidrage til at trække os ud af den globale økonomiske krise. En offensiv satsning på flere vindmølleparker, solcelleanlæg, biomasseanlæg, hybridbiler og nye energibesparende teknologier vil skabe endnu flere job end tilsvarende investeringer i den gammeldags fossile energistruktur.

DE TEKNOLOGISKE forhindringer er også til at overse: Man kan tidoble energiproduktiviteten i løbet af det næste årti, hvis bare verdens regeringer giver virksomhederne de rigtige rammevilkår. Teknologierne til at gøre det findes allerede. Og indføres de over en bred front, kan man kickstarte en ny industriel ' cleantech'-revolution.

Jo flere frontløbervirksomheder og jo mere skala der kommer i cleantechmarkedet, desto hurtigere vil energieffektivitetens vækstkurve stige. Det viser alle hidtidige erfaringer - fra Danmark til Californien.

Det er også godt for konkurrenceevnen.

Beregninger foretaget af Nationalbanken viser, at danske virksomheder har en langt større energieffektivitet end mange andre landes virksomheder, og hver gang olieprisen fordobles, svarer det til 2 pct. s forbedring af den danske konkurrenceevne.

Energitunge virksomheder vil dog i et stort omfang forsøge at modsætte sig cleantech-revolutionen. De forsøger gennem ihærdig lobbyvirksomhed og skræmmekampagner at beskytte deres etablerede interesser og vaner. Men det kan ikke skjule, at den carbondrevne økonomi får stadig færre fortalere og stadig flere naturlige fjender.

HVIS DET globale samfund ikke formår at nedsætte afhængigheden af de fossile brændstoffer, vil det føre til øget forurening og hurtigere klimaforandringer. Og det vil have en række negative sideeffekter i form af flere pengeoverførsler til autoritære olieregimer, større sikkerhedspolitiske risici og markant stigende energipriser.

Det scenarie har ingen charme, hverken politisk eller økonomisk. Omstillingen til en ny bæredygtig klimaøkonomi er først ved at tage fart. Nu gælder det om at fastholde momentum og brede tænkningen ud i alle dele af det økonomiske system.

Bjarke Møller er adm. chefredaktør på Mandag Morgen, der i sidste måned var initiativtager til World Business Summit on Climate Change i Bella Center, hvor bl. a. FN's generalsekretær og en stribe internationale eksperter og erhvervsledere deltog.