Diplomati. Tid til en udenrigskommission?
Udenrigsministeriet og det danske diplomati er ikke fulgt med udviklingen. Der er brug for reformer – hurtigt.
| AF Daniel Korski |
fakta
Der er bred enighed – både blandt forsvarsfolk og analytikere – om, at Danmarks aktivistiske sikkerhedspolitik har gjort det nødvendigt med omlægninger i forsvaret.
Derfor nedsatte regeringen sidste år Forsvarskommissionen. Man ville
møjsommeligt udvikle de nødvendige tiltag på forsvarsområdet.
Dette står imidlertid i skarp kontrast til den manglende debat om det danske
diplomati. For selv om forsvaret er blevet til et aktivt redskab i udenrigs-
og sikkerhedspolitikken, er det stadigvæk udenrigstjenesten, der står på
broen. Det er diplomaterne, der skal ’sælge’ danske synspunkter – og det er
diplomaterne, der skal søge indflydelse på de nye udenrigspolitiske
spillere: internationale organisationer, virksomheder, religiøse
interessegrupper og ngo’er.
DESVÆRRE HAR de seneste år vist, at Udenrigsministeriet ofte ikke er disse
opgaver voksent. Både når det gælder den manglende forståelse for de
udenrigspolitiske konsekvenser af tegneseriekrisen og fraværet af samspil
med militæret i alverdens krigszoner, virker det, som om landets diplomater
er bagefter. Udenrigsministeriets globaliseringsstrategi rummer ganske vist
123 anbefalinger om forandringer, ligesom der også er skubbet på for at
forbedre diplomaternes kompetencer – bl.a. i form af en Public
Diplomacy-sektion på Asiatisk Plads. Nogle ansatte er da også blevet udnævnt
til ’globaliseringsagenter’. Men disse tiltag har ikke kunnet løse
udenrigstjenestens store udfordringer.
DEN FØRSTE udfordring handler om det bilaterale diplomati. Mens Danmark længe
har været kendt for at kunne spille det multilaterale spil, specielt i
EU-sammenhæng, står det sløjt til med det bilaterale diplomati. På trods af
landenes tætte forhold og behovet for det tættest mulige samarbejde i f.eks.
Afghanistan synes danske diplomater stadig at påtage sig en utidssvarende
formel tilgang til både deres amerikanske og deres britiske kolleger. Her
burde Danmark tage ved lære af briterne. Det britiske udenrigsministerium er
på mange måder den diplomatiske verdens Rolls-Royce. Således finder man
f.eks. britiske diplomater overalt i det amerikanske statsapparat – i
Pentagon, State Department, ja selv i de forskellige efterretningstjenester
– kort sagt på alle de kontorer, hvor briterne har interesser.
Danmarks lillebrorforhold til Storbritannien er ikke ulig Storbritanniens
forhold til USA. Men selv om Danmark indgår i den britiskledede indsats i
Helmand, er der ingen danske diplomater inde i det britiske system. Den
eneste embedsmand, der sidder i det britiske forsvarsministerium, er fra
Forsvarsministeriet og beskæftiger sig ikke med operationer. Og behovet for
at påvirke store lande som Storbritannien vil fremover ikke blive mindre.
DEN ANDEN udfordring handler om Udenrigsministeriets evne til at ’tænke
sammen’ med forsvaret. De fleste folk, som har været udsendt til Afghanistan
og Irak, vil være enige om, at Udenrigsministeriet her skal blive bedre til
at sammentænke den militære indsats med de øvrige indsatser,
udviklingsbistand, genopbygningsbistand og humanitær bistand. Her er der
mangel på ekspertise i Udenrigsministeriets egne rækker.
Denne nødvendige sammentænkning undermineres også af ministeriets opdeling af
afdelinger for ’Nord’ og ’Syd’, der afspejler en traditionel tankegang om,
at den sydlige del af verden er et bistandsproblem, mens den nordlige er
der, hvor der føres udenrigspolitik. For hvad er Afghanistan? Det er en
blanding.
Det er måske ikke nødvendigt at nedrive alle de institutionelle strukturer.
Men der er meget at lære ved at undersøge andre landes erfaringer. Holland
har f.eks. en helt anden udenrigsministeriel struktur. I Haag er der fire
direktører for hvert direktorat i stedet for to grupper. Herunder er der
etableret en enhed for skrøbelige stater, ledet af en general fra forsvaret.
Der også et separat team, som fokuserer på hollændernes arbejde i
Uruzgan-provinsen i Afghanistan. Det har man ikke i det danske
udenrigsministerium.
DEN TREDJE udfordring for Udenrigsministeriet er ministeriets forhold til
personer udefra – når det gælder både rekruttering og policy-udvikling.
Udenrigsministeriet rekrutterer stadig primært fra den samme base af
nyuddannede. Og nyansatte – selv dem med erfaring – skal begynde fra bunden
og arbejde sig op gennem en lang periode. Kun få kommer altså ind til
Udenrigsministeriet på et højere niveau – og ingen bliver ansat som chefer
eller ambassadører.
Men kan det virkelig være rigtigt, at Udenrigsministeriet ikke kan bruge folk
på seniorniveau, der har erfaring fra andre arbejdsområder? Ville Mads
Øvlisen ikke blive en god ambassadør i Beijing? Og hvorfor ikke gøre Jesper
Helsø, den tidligere danske forsvarschef, til ambassadør i Kabul?
Når det gælder policy-udvikling, er Udenrigsministeriet ligeledes en ’lukket
biks’. I de senere år har ministeriet ganske vist tilstræbt en åbning i og
med at f.eks. Diis og Dims er blevet anvendt til at lave rapporter – ligesom
ministeriet også arrangerer ’åbne dage’, hvor analytikere og andre
meningsdannere har mulighed for at fremlægge ideer. Men det er langtfra et
reelt forsøg på at skabe en mere åben policy-proces. Dette står i kontrast
til trenden i lande som Frankrig, Italien og Storbritannien, hvor den slags
arbejde varetages af et centralt placeret planlægningskontor.
Udenrigsministeriet har, som en af de få europæiske udenrigstjenester, ikke
et sådant kontor. Hvorfor ikke?
SAMLET SET åbner dette for et nyt spørgsmål: nemlig om det er blevet tid til
en udenrigskommission? Det må i hvert fald være i regeringens interesse at
skabe en moderne udenrigstjeneste, der kan varetage Danmarks interesser i en
hurtigt foranderlig verden. Som det ser ud i dag, er Udenrigsministeriet
slet ikke gået langt nok i reformprocessen. Nogle mener sågar, at det ikke
er radikalt nok blot at gøre noget ved de tre kritikpunkter, der er nævnt
her. De henviser bl.a. til gennemgående problemer med karrieremønsteret for
diplomater, manglende sikkerhed på mange ambassader, uheldige erfaringer med
enmandsambassader, nedskæringer på strategisk vigtige ambassader som i
Washington – for ikke at nævne dårlige sprogkundskaber, der ofte
underminerer bl.a. dansk udviklingsbistand i Vestafrika.
SOM ALLE andre offentlige institutioner har også Udenrigstjenesten behov for
et serviceeftersyn fra tid til anden. Det skete sidst for tyve år siden, da
det danske diplomati stod over for en verden i forandring. En
udenrigskommission blev dengang nedsat for at undersøge de forskellige
problemstillinger, tage interessenter med på råd og udforme de nødvendige
reformtiltag. Er det ikke på tide at søsætte et tilsvarende initiativ nu?
Eller er det kun forsvaret, der har brug for reformer?
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
- Få dagens vigtigste debatter på mail
Kunstens pengemagt knuser det kulturelle demokrati
Acta-traktaten og kunstens lobbyister forhindrer kulturen i at nå den brede befolkning.
I har endnu ikke fattet religionerne
Hotel- og Restaurantskolen viser, hvor ringe forståelsen af kulturfænomenet religion...
Skriv: Er folkeskoleelevers blufærdighed et problem?
Hver tredje af de ældste folkeskoleelever har det dårligt med fællesbad efter idræt.
Regeringen er sin egen værste fjende
Modsætninger i regeringen blokerer for en fælles retning.
Behold lektierne i folkeskolen
S-forslag er et 'skoleeksempel' på, hvorfor det offentlige bliver ved med at vokse.
Ansvaret for manipulation må placeres
Sagen om fejlagtige oplysninger om irakiske krigsfanger må ikke kunne gentage sig.
Bendt Bendtsens oliebrøler må rettes op
Nu må de borgerlige feje op efter den dyreste mand i dansk politik.
Venezuelansk musiksystem skal styrke dansk dannelse
Dansk Folkeparti ønsker musikundervisning efter sydamerikansk forbillede.
Udlejere er nærmest fødte skurke
Lejeloven er så indviklet, at det er tæt på gambling for private boligejere at leje...
Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen
ibyen anbefaler
-
3. feb. 2012 KL. 09.32 Biografen Spud Milton – med ørerne i maskinen
restaurant & cafe
Hele Danmarks Dirch...
Se eller gense de bedste klip med Dirch, oplev Nikolaj Lie Kaas fortolkning af den folkekære skuespiller, eller få den store boks med de 10 bedste Dirch Passer-film. Alt sammen til Pluspris.
Pluspriser fra 80 kr.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
Pluspris 59 kr.
Alm. pris 69 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1749 kr.
Alm. pris 2130 kr
|




















