Danmark har i de seneste år meldt sig ind i en udenrigspolitisk vægtklasse, der ligger en smule over landets reelle kampvægt.

Det gælder i Irak og Afghanistan, hvor Danmark har været en af USA’s mest ihærdige våbenbrødre. Det gælder klimaspørgsmål, hvor Danmarks rolle som vært for FN’s klimakonference i 2009 vil blive altafgørende.

Men det gælder i særdeleshed, når det kommer til det internationale samfunds indsats mod de pirater, som i de seneste måneder næsten har standset den internationale skibstrafik ud for Afrikas Horn.

Danmark er godt nok ikke en del af den europæiske flådestyrke som følge af det danske EU-forbehold, men det danske skib ’Absalon’ har stået i spidsen for den multinationale koalitionsstyrke – den såkaldte Task Force 150 – der med ti flådefartøjer udgør den største del af indsatsen mod piraterne.

Mere end 2.400 piratangreb
Det internationale samfunds bekymring for udviklingen i Østafrikas farvand er forståelig. Mellem årene 2000 og 2006 var der mere end 2.400 piratangreb på handelsskibe, hvilket er næsten dobbelt så mange som i den foregående seksårsperiode.

Alene i 2008 har pirater angrebet mere end hundrede fartøjer i farvandene, der leder ud fra Suezkanalen, og piraterne har indtjent millioner af kroner i løsesumsudbetalinger. Mindst 17 handelsskibe og omkring 300 søfolk menes at være holdt fanget i piratbyer langs den somaliske kyst.

Da 80 pct. af verdenshandelen foregår med søtransport – en procentdel, der nok vil øges i fremtiden, når energipriserne stiger igen – er det klart i det internationale samfunds interesse at imødegå pirateriet.

For Danmark er truslen særdeles stor. Handelsflådens 533 skibe anslås til at udgøre 7-8 pct. af verdenshandelsflåden.

Danske rederier bidrog med 175 mia. kroner til Danmarks betalingsbalance i 2007, og på trods af kraftigt stigende oliepriser leverede rederierhvervet et nettobidrag til Danmarks betalingsbalance på 30 mia. kroner. Shippingindustrien er landets andenstørste eksportindustri og en af Europas største.

Resolution gør det muligt at jage pirater
Nu har USA fået en resolution igennem FN’s Sikkerhedsråd, der gør det muligt for lande, der deltager i de internationale flådestyrker at jage pirater på Somalias territorium – dog med den somaliske regerings accept. Samtidig har der været forsøg på at få aftaler med kyststaterne, så man kan få fængslet de pirater, der bliver fanget.

Senest leverede den britiske flåde otte pirater til en domstol i Kenya, så de kunne retsforfølges. I alt dette har Danmark været på forkant både diplomatisk og militært.

Men det er ikke klart, om de tiltag kan gøre den nødvendige forskel. Pirataktiviteter ud for Afrikas Horn er et resultat af den borgerkrig, der har huseret i Somalia siden 1990’erne, og som siden Etiopiens invasion i 2006 er blusset op.

I mange af kystbyerne er der ingen jobmuligheder og ingen regeringskontrol. Samtidig repræsenterer piratlivet en ufarlig smutvej til rigdom og status.

Men måske er der nu en unik mulighed for at tænke bredere, idet Barack Obama nok vil ønske at se på problemstillingerne med friske øjne, når han flytter ind i Det Hvide Hus. Regeringen har sat Danmark i spidsen for det internationale samfunds kamp mod piraterne, men burde nu være med til at udvikle en bredere, regional strategi.

International piratdomstol
For det første skal der strammes op i forhold retsforfølgelse af piraterne. Ideen om at retsforfølge pirater i kystlandene virker hverken retssikker eller effektiv. Der vil nok ikke gå lang tid, før der bliver afdækket historier om brutale fængselsophold for dømte pirater.

Den kenyanske menneskerettighedskommission har kritiseret regeringen i Mombasa for »inhumane« fængselsforhold og overtrædelse af fangers menneskerettigheder. Og kan den vestlige flådestyrke virkelig stå inde for at overlade tilfangetagne pirater til en sådan rets- og fængselspraksis?

Det ville være bedre, hvis Danmarks ide om en særlig international piratdomstol, der kan retsforfølge fangede pirater, blev fulgt. En sådan domstol kunne etableres af Den Afrikanske Union – men med både afrikanske og internationale dommere, som det foregår ved krigsforbryderdomstolen i Bosnien.

Piratdomstolens statutter kan – som det er tilfældet med Romtraktaten, der etablerede Den Internationale Straffedomstol (ICC) – specificere reglerne for den fremtidige retspraksis, herunder de danske såkaldte ’forsøgsregler’. Danmark kunne så gå i spidsen for at tilføre en sådan domstol den nødvendige kapacitetsopbygning.

Konference om Somalias situation
Dernæst er det på tide, at Somalias situation bliver behandlet på en international konference.

USA’s politik – jagt på terrorister, støtte til den etiopiske invasionsstyrke og assistance til overgangsregeringen – har ikke ført til andet end kaos og islamisternes langsomme sejr over regeringsstyrkerne, dog måske med den forskel, at oprørerne nu er endnu mere radikaliserede end i 2006.

Der skal en ny international tilgang til anført af en ledende FN-udsending, som kan genlegitimere omverdenens indsats.

Som en del af en ny international tilgang til Somalia burde der udvikles en såkaldt ’blækklatstrategi’ over for havnebyerne Harardhere, Eyl og Bossaso, hvor mange pirater bor.

I de byer skal der skabes sikkerhed samt økonomisk og politisk fremgang. Og som en blækklat på et stykke papir – eller olie i vandet – kan man langsomt arbejde på at skabe bedre tilstande i større dele af landet.

Øget kystbevogtning
Endelig skal der nye tiltag til i regionen – herunder øget kapacitet til kystbevogtningen i Yemen og Golfstaterne.

Danmark burde være med til at opbygge et maritimt sikkerhedscenter i f.eks. Qatar, der skal have som opgave på længere sigt at koordinere den internationale indsats over for piraterne, analysere efterretningsinformationer og problemstillinger samt koordinere udviklingshjælp osv.

Det vil skabe mere lokalt ejerskab, frem for at indsatsen i mange år frem vil være afhængig af lande som Danmark. EU burde i den sammenhæng understøtte, hvordan forholdet til Golfstaterne kan forstærkes.

Her kunne det være nyttigt at invitere landenes regeringschefer til et EU-topmøde, udnævne en særlig EU-udsending til regionen samt tilbyde en fælles EU-analyse af regionens politi, grænser og maritime effektivitet med henblik på at støtte kapacitetsudviklingen.

En sådan bred strategi kan hjælpe med til at tackle pirateriets bagvedliggende årsager – frem for kun at angribe symptomerne – og samtidig sørge for, at skibe som ’Absalon’ ikke skal ligge i fremmede farvande i al evighed.