Peter Singer

Født i Australien i 1946.

Filosof og professor på Princeton University, New York.

Forfatter til og medforfatter på 30 bøger om blandt andet bekæmpelse af sult og fattigdom.

Kåret til en af de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden.

»Forestil dig, at du er på vej til arbejde.

Og pludselig dér i en branddam er en lille pige ved at drukne. Hvad gør du? Du kaster dig ud i vandet uden at tænke på dine nye dyre sko. Fint!

Men hvad så med den lille pige med diarré i Togo? Prisen for at redde hendes liv svarer til prisen på dine nye sko. Alligevel gør du som de fleste andre i Vesten. Du bruger hellere pengene på sko eller på en glad aften i byen frem for at støtte organisationer, der kan skaffe pigen medicin.

Det er bare ikke i orden. Derfor har jeg skrevet denne bog«.

Opsangen kommer fra den australske moralfilosof Peter Singer. Og bogen, han taler om, hedder ’The Life You Can Safe’, der på fredag udkommer på dansk.

Her appellerer han til det vestlige menneske til at give så meget som muligt til de fattigste i verden.

»Når vi står der med kreditkortet, bør vi tænke: Hvad gør mest nytte: Et nyt ur til mig selv? Eller en øjenoperation, der gør en blind mor seende?«, siger Peter Singer.

Giv fem procent af din løn
Er du ikke bange for, at din pegefinger får os til at tænke: Ham Peter Singer er en dømmesyg moralist, som stiller så høje krav, at vi foretrækker at ignorere ham?

»Mit ærinde er ikke at give mennesker dårlig samvittighed, men at gøre noget ved den globale fattigdom. Og her har det privilegerede menneske i Vesten altså et ansvar. Hver eneste af os kan gøre en fantastisk stor forskel for mindst ét konkret medmenneske. Jeg tror, at argumenter kan flytte bevidstheder og åbne øjne«.

I bogen diskuterer du, om Bill Gates, som har givet 29 milliarder dollar til velgørenhed, har givet nok. Går du ikke for langt?

»Jeg er bevidst om faren i at stille for store krav. Derfor opfordrer jeg pragmatisk til, at hver af de 890 millioner mennesker i det rige Vesten giver 5 procent af deres bruttoindkomst til de fattigste. Det er et beløb, som de fleste ikke vil kunne mærke, at de har givet«.

Danskeren står i et dilemma
I Time Magazine er Peter Singer kåret som en af verdens 100 mest indflydelsesrige personer. Men hans indflydelse er ikke politisk. Han understreger, at han er filosof. Ikke politiker.

Overser du ikke, at hvis vi skal gøre op med global fattigdom, så kræver det omfattende politiske reformer?

»Naturligvis har politikerne et ansvar for reformer. Men det er bare ikke dét, min bog handler om. Jeg fokuserer på etik og på dit og mit ansvar, mens vi venter på reformerne. Og i dag står vi altså i en situation, hvor vi hver især kan gøre en stor forskel for konkrete mennesker«.

I Danmark ser vi bistandshjælpen som en samfundsopgave; derfor betaler vi en høj skat og ligger i top, når det gælder bistand. Er det ikke godt nok?

»Det er flot. Og beundringsværdigt. Men det ændrer ikke ved, at danskeren står i nøjagtig samme etiske dilemma som amerikaneren, australieren og tyskeren: Hvad skal jeg bruge denne 500-lap til? Personlig er jeg ikke i tvivl, og det argumenterer jeg for i min bog«.

Vi har et stort ansvar
Peter Singer bygger sin bog på præmissen om, at mennesket i Vesten har et ansvar for dem, der lever tusindvis af kilometer væk fra os.

Men strider det ikke mod menneskets natur at skulle sende penge til mennesker, som vi aldrig har mødt?

»Nej! Forestillingen om, at vi kun har ansvar for vores allernærmeste – familien, lokalsamfundet mv. – holder ikke. Vi lever på den samme klode som tæt forbundne kar«.

Forbundne kar?

»Ja, aldrig tidligere har vi i Vesten haft større viden om de fattige. Tænk bare på de levende billeder, vi får ind i dagligstuen hver aften. Samtidig har vi aldrig været bedre i stand til at hjælpe de fattige end nu. Det forpligter. Jeg har lige så stort et ansvar for den lille pige i Afrika som for pigen i USA eller Australien«.

Giver mening at hjælpe
Mange i Vesten undlader at bruge penge på ulandsbistand, fordi de frygter, at deres hårdt opsparede penge skal gå til bureaukrati, ineffektivitet og i de forkerte lommer. Men dét har Peter Singer ikke den store forståelse for.

»Ofte er det dårlige undskyldninger for ikke at gøre noget. Der findes masser af effektive organisationer. Og der findes hjemmesider, der kan skabe overblik«.

Forstår du ikke, at mange tænker: Nu har Afrika fået støtte i årtier, uden at det hjælper?

»Har Vesten støttet ulandene? Afhængigt af hvordan man opgør det, giver Vesten i dag mellem sølle 15 og 60 dollar (350 kr., red.) om året per borger til de fattige. I virkeligheden har vi altså endnu ikke forsøgt os med bistand. Skulle vi ikke prøve at se, hvad vi rent faktisk kan udrette, inden vi opgiver?«.

Så det er ikke en dråbe i havet at sende en check til en organisation?

»Hør her: I ulandene bliver mange unge piger, som bliver gravide for tidligt, ramt af en livsvarig lidelse, der betyder, at afføring og urin siver ud i hulrum tæt på skeden, og de unge piger lugter, uanset hvor meget de vasker sig. Mændene udstøder pigen. Det samme gør familien. Og hospitalerne gør ikke noget, da sygdommen ikke er livstruende. Men en lille hurtig operation til under 450 dollar (2.500 kr., red.) kan fjerne problemet. Så er det, jeg spørger: Er det en dråbe i havet?«.

Summa summarum: I Vesten skal vi leve dårligere, for at andre kan leve bedre?

»Faktisk ikke. De materielle ofre, vi skal yde, er så små, at de dårlig kan mærkes. Til gengæld vil den filantropiske indsats give et rigere liv. Mennesker, der giver bidrag, er mere lykkelige end andre – det er videnskabeligt bevist! Der findes ikke noget mere meningsfuldt end at hjælpe mennesker i nød. Prøv det!«.

’Det liv du kan redde’ udkommer 28. august på dansk på Kristeligt Dagblads Forlag.