Tegning: Mette Dreyer (arkiv)

Tegning: Mette Dreyer (arkiv)

Sådan ændrer vi ældrebyrde til ældrestyrke

Vi skal begynde at betragte de raske ældre som en gruppe, der stadig kan bidrage til samfundet, selv om de er gået på pension.

Takket være forbedret velfærd og sundhed er gruppen af borgere over 65 år større og mere mangfoldig end nogensinde.

En stor del af nutidens ældre lever ikke op til stereotypen om en samfundsmæssig belastning, og især de yngre ældre er velfungerende og i stand til at klare dagligdagens gøremål, passe en hobby og bidrage til fællesskaber, de er en del af.

For en anden gruppe af ældre er overgangen fra et aktivt arbejdsliv til en tilværelse som pensionist en stor udfordring. For denne gruppe svækkes de sociale bånd, venner og familie kigger sjældent forbi, og fysikken er ikke, hvad den har været. Det har en skadelig påvirkning på den mentale sundhed.

På verdensplan anslår WHO, at over en femtedel af mennesker over 60 år lider af en psykisk sygdom. I Danmark viser en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2010, at kun lidt over halvdelen af ældre over 65 mener, at de er mentalt sunde.

En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen i år konkluderer, at mental sundhed hænger sammen med flere sociale aspekter af livet, og at dårlig mental sundhed er en alvorlig og selvstændig risikofaktor for udvikling af både fysiske og psykiske sygdomme.

Når ældre har ondt i livet, gør det også ondt på statskassen. Befolkningsfremskrivninger anslår, at hver fjerde dansker i 2040 vil være over 65 år.

Sundhedsøkonomer estimerer, at der samtidig vil ske en markant stigning i udgifter til ældreområdet: 10 procent i år 2020, 50 procent i år 2030 og 72 procent i år 2035.

Der er derfor akut behov for, at vi prioriterer indsatser, som kan fremme mental sundhed på ældreområdet. Med blik for fremtiden må vi betragte de yngre og raske ældre som en gruppe, der stadig kan bidrage til samfundet, også selv om de er gået på pension. Vi efterlyser derfor en kulturændring fra ’ældrebyrde’ til ’ældrestyrke’.

Tanken er ikke at presse pensionister til at fortsætte med at arbejde ud fra en økonomisk dagsorden, men at fastholde tilknytningen til samfundet ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv.

Med andre ord at give ældre, der har lyst, mulighed for at bidrage i det omfang, de kan. En forebyggende indsats, der fastholder livskvalitet og på den måde udskyder behovet for pleje og behandling så lang tid som muligt.

Hvis ikke kommunerne begynder at prioritere mental sundhed hos ældre, afskriver vi en stadig større gruppe af borgere i det danske samfund

Hvor vi tidligere søgte mod de ældste for råd og vejledning, søger vi i dag svarene på nettet. Men der findes viden om livet, der kun kan overbringes af mennesker.

Unge, der er på vej ind i voksenlivet og føler sig socialt pressede af jævnaldrende i konkurrencestaten, finder ikke svarene på Google. Mens forældrene okser af sted på arbejdet, kan de ældre perspektivere de unges udfordringer.

Mødet mellem ung og gammel har også den sidegevinst, at de unge får et mere nuanceret billede af alderdommen. I dag ser vi gode initiativer, hvor plejehjem integreres med daginstitutioner og ’reservebedste’-ordninger, hvor generationer mødes på tværs.

Fysiske og psykiske funktionsnedsættelser giver begrænsede handlemuligheder, men helt at udskrive ældre af samfundet og overlade dem til sig selv, indtil der opstår plejebehov, er ikke værdigt.

’Forebyggelse’ kan virke som et mærkeligt begreb at fremhæve i den sidste tredjedel af livet, men når hovedparten af 65-årige i fremtiden forventes at leve, til de bliver 90-100 år, ligger her uden tvivl et potentiale.

Siden Sundhedsstyrelsen i 2012 satte fokus på ældres mentale sundhed, er der sket en stigning i antallet af kommunale tiltag, men omfanget og kvaliteten varierer, og i nogle kommuner er ældres mentale sundhed slet ikke på dagsordenen.

Center for Sundhedssamarbejde ved Aarhus Universitet har for Sundhedsstyrelsen lavet en gennemgang af forskningsartikler i et forsøg på at identificere, hvilke faktorer der på tværs af indsatstype har den største effekt på ældres mentale sundhed.

Målet var at få konkret viden, der kan kickstarte nye virkningsfulde tiltag i kommunerne. En af studiets vigtigste konklusioner er, at kommunerne bør tilpasse indsatser individuelt efter den ældres styrker, behov og perspektiv, der omfatter både de fysiske, kognitive, psykologiske og sociale aspekter af ældres liv. Ellers falder den ældres personlige motivation til jorden.

Vi anbefaler derfor, at kommuner, universiteter og interesseorganisationer går sammen om at dele viden. Her er det oplagt at benytte og udvikle digitale løsninger, der kan registrere og samkøre de ældres forskellige udfordringer og behov.

Vi foreslår udviklingen af en landsdækkende platform, der kunne hedde ’Ældresundhed.dk’. Inspirationskilden er Skolesundhed.dk, som er et samarbejde mellem størstedelen af danske kommuner, fagfolk og forskere om at understøtte kommunernes indsats for børn og unges trivsel.

For hvis ikke kommunerne begynder at prioritere mental sundhed hos ældre, afskriver vi en stadig større gruppe af borgere i det danske samfund. En gruppe, du som læser enten er eller bliver en del af på et tidspunkt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce