En ny sherif er i byen. Den konservative partileder Søren Pape Poulsen har netop sat sig i ministerkontoret på Slotsholmsgade 10. Med sig har han en liste over både nye mærkesager og eksisterende opgaver, der er overtaget fra hans forgænger Søren Pind (V) eller bundet i forligsaftaler og politiske løfter.
Udadtil ligner det ikke den store omsadling; både Pind og Pape vægter den hårde konsekvens, begge lægger ansigtet i alvorlige folder, når snakken falder på terror, og begge tror på, at en hård aktivistisk indsats ude i verden skaber større tryghed hjemme i andedammen.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























