Engang i marts 1980, om eftermiddagen, kørte en mand til Vallensbæk syd for København. Han kørte ind i et rækkehuskvarter, hen til et hus, gik op ad trappen til første sal, hilste på de mennesker der var i soveværelset, repeterede en række sætninger – og så skar han min forhud af; og tog den med sig.
32 år efter er jeg vokset op og skriver til dig, Bent, da du er overhoved og står for omskæring af drengebørn i Danmark. Spørgsmål har hobet sig op, og jeg vil gerne her benytte lejligheden til at stille nogle af dem. Jeg har valgt at henvende mig til dig i denne åbne form, da jeg tænker, at nogle af de over 1000 drenge, du har omskåret i årenes løb, kan have gavn af dette brev – og af at høre dine svar.
