Allerede den første sætning i Natur- og Landbrugskommissionens rapport vækker bange anelser.
Indledningen til rapportens 44 anbefalinger lyder: »Den globale efterspørgsel efter fødevarer stiger markant og vil fortsat gøre det i de kommende årtier« – og dette behov skal danske landmænd så være med til at tilfredsstille, og derfor bør regeringen gøre det lettere for landbruget at producere mere. Brutalt sagt er det noget værre sludder.


























