Annonce
Annonce

Kroniken

Daglig fordybelse siden 1905

Kroniken

Lad os prøve negertesten på kønsdebatten

Søg og erstat og du vil se, at fordommene om kvinder lever med samme kraft som fordomme om farvede gjorde det i tider, hvis forhold til ligestilling vi ellers ikke bryder os om.

103
Annonce

Jeg er født som hvid, men det holdt op med at være et privilegium for mange, mange år siden. Siden 70’erne har negre ikke lavet andet end at få os hvide til at skamme os over at være hvide. Det kan ikke være rigtigt!

Det er længe siden, hudfarve betød noget i denne verden. Så jeg kan simpelthen ikke forstå, hvad negre bliver ved med at brokke sig over. Verden er fair og fuld af lige muligheder for alle. Så negre har selv et ansvar for at komme frem i verden.

Det hjælper dem ikke at sætte sig ned og klynke offeragtigt over en diskrimination, der ikke længere findes.

At der er meget få negre på toppen af samfundet har intet med diskrimination fra de hvides side at gøre. Det er bare fordi de ikke vil deres karrierer nok. Måske har negre nogle andre prioriteringer.

Vi er jo heller ikke ens fra naturens side. Det betyder noget for hvide at gøre karriere og tjene penge – negre går mere op i familie, børn og nære relationer og den slags.

Derfor vil det også være ekstremt unfair at begynde at indføre kvoter og pengepuljer som lokkemidler for at ansætte negre i bestyrelser og professorater og den slags. Negre er jo allerede ligestillede med de hvide, så den slags vil være diskrimination mod hvide.

Når negre ikke selv kan finde ud af at få topposter og professorater, kan vi konkludere, at de slet ikke er lige så interesserede som os hvide.

Så ingen skal ikke komme her og påstå, at det har noget med ’underliggende strukturer’ at gøre. Hvis der fandtes sådan nogle, tror I så ikke, jeg havde opdaget dem, hva’!?

Jeg er ikke særlig privilegeret, fordi jeg er hvid, det kan jeg ikke se nogen steder. Og jeg er slet ikke racist! Jeg lægger faktisk overhovedet ikke mærke til andre menneskers hudfarver. Jeg behandler alle lige.

Det kan da godt være, at der er masser af undersøgelser, der viser, at hjernen er fuld af fordomme om negre. Fordomme, som mennesker ikke selv kan styre, at de har – men jeg har ikke medvirket i nogen undersøgelser, for så tror jeg nok, at resultaterne ville have set helt anderledes ud.

I min verden findes racer nemlig slet ikke. Jeg ser bare mennesker, ikke hudfarver!

Og ja, jeg ser selvfølgelig flest hvide mennesker. Jeg kan da godt se, at stort set alle, der udtaler sig i medierne, er hvide, men det er nok bare, fordi hvide har mere at sige.

At stort set alle film handler om hvide, og at hvide skuespillere derfor har meget bedre muligheder, er jo bare, fordi historier om hvide er mere spændende. Det er de film, som de fleste vil se – inklusive negre selv.

Det er, ligesom når jeg laver jokes om, at negre er dummere eller er dårligere bilister, det er bare humor. Mange negre griner selv med.

Og det er altså ikke noget, de har lært sig at gøre, fordi de har været undertrykt engang og de undertrykte selv reproducerer de privilegeredes position for at undgå at få problemer eller sådan noget akademisk ævl. De griner, fordi jeg er sjov. Punktum!

LÆS OGSÅFeminist-standupper: »Jeg synes generelt, der skal flere hår på fissen rundt omkring«

At jeg repræsenterer en dominerende kulturel position af stort set udelukkende hvide komikere er helt, helt uvæsentligt i den sammenhæng.

Jeg er ikke racist, så derfor kan jeg godttillade mig at lave racistiske jokes. Det samme gælder for reklamer om 'at der er så meget negre ikke forstår' og den slags

For jeg er ikke racist, så derfor kan jeg godt tillade mig at lave racistiske jokes. Det samme gælder for reklamer om ’at der er så meget negre ikke forstår’ og den slags.

Det er jo bare god værkstedshumor. Så hvorfor skal politisk korrekte typer problematisere, at den slags ryger ud over sendefladen hele tiden?

Det er bare sådan, vores kultur er, og jeg kan virkelig ikke se, at det kan medvirke til at skabe diskrimination. Og hvis jeg ikke kan se det, så forholder det sig ikke sådan! Jeg ser i øvrigt heller ikke, at polerne smelter, så hvorfor skal vi blive ved med at diskutere det? Min afvisning af problemerne bør stå lige så stærkt i debatten som dem, der påpeger problemerne til at starte med!

Desuden har vi en licensbetalt tv-station, der ikke laver andet end at lade negre spille hovedroller, så jeg tror nok, at de har fået deres nu.

For hvad med mig som hvid? Skulle jeg kunne identificere mig med en anden hudfarve!? Nej, det har jeg jo aldrig lært. Og hvis jeg ikke kan gøre det på tv, så kan jeg nok heller ikke gøre det ude i virkeligheden.

Det er blot endnu en grund til at holde fast i de hvides førerposition i mediebilledet.

Generelt bør negre faktisk være mere taknemmelige for os hvide, der driver samfundet videre. Men næ nej, det er nærmest, som om at jo bedre de hvide gør det, desto værre er det for negre, fordi de står i skyggen.

Men at der sidder hvide på de fleste magtpositioner i samfundet har intet med såkaldt ’underliggende strukturer’ eller old white-netværk at gøre.

Hvis en neger tager en uddannelse og har et ordentligt cv, så har negeren faktisk bedre chancer for at komme til tops end en hvid har. For eksempel arbejdede jeg engang på et kontor, hvor der var en negermellemleder, så jeg tror nok lige, at mit ene anekdotiske eksempel beviser, at al forskning om diskrimination er fuldstændig forfejlet!

I øvrigt havde negermellemlederen helt sikkert kun fået den stilling på grund af sin hudfarve. Ja, fordi når man er den eneste neger på kontoret, så er det klart, at ledelsen særbehandler én, fordi den politiske korrekthed får overtaget, og så er alle ligeglade med, om negeren også er kompetent nok.

Hvilket negeren åbenlyst ikke er, når vi hvide kan bruge hudfarven som forklaring på negerens succes!

Men sådan er det i dag. Negre behøver ikke arbejde lige så hårdt som de hvide, fordi de bliver favoriserede. Det er dér, ligestillingen mellem hudfarverne er nået til: Alle dem, der påstår, at de kæmper for lige muligheder for hvide og negre, kæmper i virkeligheden for at få negre frem på de hvides bekostning.

Prøv at se vores regering. Der har vi en negerminister i form af Manu Sareen. Det er mønstereksemplet på, hvad ’vi skal have noget neger’-favorismen kan føre til.

Sareen havde ingen stærk erhvervserfaring og ingen politisk baggrund. Men han er elegant, han er relativt ung, han er tilsyneladende selvsikker, upåklagelig, han har sine sloganer i orden, så kigger man ikke på, om han har horisont og vigtige læreår med i bagagen, så ryger en hvid længere om bag i køen, ikke?

Først den dag, hvor også en hvid kan blive minister uden at have en stærk politisk erfaring, har vi ligestilling.

Det er også underligt at blive ved med at gøre det til et problem, at hvide får mere i løn end negre. Igen kunne negre bare selv tage ansvar og blive bedre til at forhandle løn. Når de ikke gør det, er det nok, fordi de ikke vil have bedre løn jo!

De hvide arbejder også mere og hårdere. Og hvide har tit nogle negre derhjemme, de skal forsørge. Så selv om negre tjener deres egne penge i dag, så er de hvide traditionelt dem, der forsørger. Det betyder bare mere for hvide at tjene mest.

Hvide har tit nogle negre derhjemme, de skal forsørge. Så selv om negre tjener deres egne penge i dag, så er de hvide traditionelt dem, der forsørger

Faktisk kan hvide få det vildt dårligt med sig selv, hvis de er i et forhold med en neger, der tjener mere. Det har samfundet altså et ansvar for at tage hensyn til. De hvide kan nemlig ikke forventes at skulle tage personligt ansvar for deres liv, på samme måde som jeg konstant kræver, at negre gør!

For har I overhovedet tænkt på alle de taberhvide? Og alle de hvide, der bliver forladt af deres negerpartnere eller slet ikke kan få en, fordi negre kun vil være sammen med nogen, der har status?

Er der overhovedet nogen, der bekymrer sig om, at det i dag faktisk efterhånden er hårdere at være hvid, end det er at være neger? Nej!

LÆS OGSÅKan jeg ikke få lov at være intetkøn, please?

Det ses tydeligt i skolen og uddannelsessystemet, der efterhånden er blevet fuldstændig afroiseret, så negre klarer sig bedre og får højere karakterer og pludselig udgør de fleste studerende i traditionelle hvidefag.

Det bliver vi simpelthen nødt til at lave om på, for det kan ikke være rigtigt, at bare fordi negre finder ud af at begå sig bedre i de hvides systemer, at der så ikke længere er plads til hvide.

De hvide har jo også masser af andre kvalifikationer, som ikke giver sig udslag i gode karakterer.

Hvide er for eksempel bedre til at bruge deres hænder end til at aflevere stil til tiden. Er det måske ikke vigtigere, at man kan bruge sine hænder end aflevere stil til tiden?

Men hele den afroisering af skolesystemet er sket, fordi der er så mange neger-lærere i dag. Så er der ikke plads til, at hvide kan få lov til at være hvide. De hvide må heller ikke få lov til at lave hvideting mere.

Men der er altså biologisk forskel på hvide og negre. Der er faktisk mange forskere, der har bevist, at de hvide for eksempel er mere konkurrencemindede end negre. Nej, jeg jeg kan lige ikke huske, hvor jeg har læst om den forskning, men det lyder rigtigt.

I hvert fald chokerer det mig, at der findes nogle – tilmed nogle, der selv er født hvide – som kan påstå, at negre har meget mere imod sig, end vi hvide har, når det så tydeligt er omvendt i dag!

Det viser bare, hvor meget den afroiserede tankegang har taget over, når selv hvide kan påstå, at der stadig skal tages særhensyn til negre.

Der var eksempelvis ham den hvide svensker, som kom ud og sagde, at han som topchef havde været med til at vælge negre fra til job. Kun fordi han mente, at de ikke var lige så dygtige som de hvide, og fordi negre tit er dyrere i orlov og sådan noget.

Negre spiller offerkortet igen og igen. Så derfor er jeg som hvid selvfølgelig nødt til at gå ud og pointere, at vi må holde op med at snakke om de her problemer

Hvorfor er det et problem? Det er jo negre selv, der vælger at få børn hele tiden.

Vi hvide kan altså godt styre vores behov for at sætte børn i verden – eller også sørger vi for at få nogle negre til at tage sig af børnene, så vi selv kan passe vores arbejde.

Er det et problem for ligestillingen, at negre så bliver nødt til at gå hjemme med børnene? Nej, for de har jo selv valgt det, ikke?

Men ham svenskeren var blevet helt forfærdet, fordi han selv havde fået et negerbarn, der skulle ud på arbejdsmarkedet, og så kunne han se, påstod han, at hans barn ikke fik lige så mange chancer som de hvide.

Og han vidste, at det havde han selv været med til at gøre, og så fik han det så dårligt og skrev en bog om det.

Men han er også idiot. Som sagt gør jeg personligt ikke forskel, så bare fordi jeg deler hudfarve med en masse idioter, der opfører sig diskriminerende over for negre, har det intet med mig at gøre. Jeg opfører mig pænt, så derfor er det ikke mit problem.

LÆS OGSÅKvinder, det er okay at sige fra over for hverdagens sexisme

Lige for tiden er det også blevet populært for negre at snakke om hverdagsracisme; at de hvide råber efter dem og rager på dem på gaden og den slags.

Altså for det første må de så holde op med at se så fristende ud. Det er faktisk svært at beherske de hvidelige hormoner, når negre sådan går rundt med udslået afro.

Desuden er der nogle negre, der godt kan lide den form for opmærksomhed, så hvordan skulle jeg som hvid kunne vide, hvor grænsen går?

Og jeg kan slet ikke se, hvordan det kan hjælpe på min forståelse af andres grænser, at der bliver snakket om det i medierne hele tiden. Nej, negre, der føler sig utilpasse, må lære at sige fra. Det kan ikke være min opgave at sætte mig ind i andres situation – også der må de selv tage lidt ansvar.

Men nej, nej, negre spiller offerkortet igen og igen. Så derfor er jeg som hvid selvfølgelig nødt til at gå ud og pointere, at vi må holde op med at snakke om de her problemer.

For når jeg ikke kan se problemerne, så findes de altså ikke! Har vi ikke snart fået slået det fast!?

Og hvis du synes, jeg siger nogle voldsomt racistiske og urimelige ting i denne Kronik, vil jeg bede dig lave en søg-og-erstat på teksten:

Erstat alle ’de hvide’ med ordet ’mænd’, alle ’negre’ med ordet ’kvinder’, ordet ’hudfarve’ med ordet ’køn’ og ’racisme’ med ’sexisme’. (Udtalelsen om en ’negerminister’ er i øvrigt direkte kopieret fra et citat af professor Hans Bonde – han sagde det dog om Helle Thorning-Schmidt, hvor jeg har sat Manu Sareens navn ind i stedet).

Hvis du laver den ordombytning, vil du se, at jeg ikke har sagt noget her, der ikke bliver sagt jævnlig i kønsdebatten.

Synes du, det er mere rimeligt?

Del link
Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce