I denne tid står Venligbo-bevægelsen for skud. Øgenavne og beskyldninger uddeles med rund hånd – væmmeligboere, landsforrædere, lalleglade, radigale, tyskertøser og pædofilitilhængere for blot at nævne nogle få.
Over hele landet modtager venligboere hademails og trusler, nogle er ligefrem bange for offentligt at skilte med deres tilslutning til bevægelsen. Vi beskyldes for at ville tage patent på godheden og dæmonisere anderledes tænkende som onde eller forkerte. Folkevalgte politikere går forrest i udskamningen.



























