Da jeg gik på fritidshjem i slutningen af 1970’erne, havde vi en pædagog, der hed Bolette. Hun var vel 25 år og dygtig til sit arbejde. En sommer havde vi vandkamp, og Bolette deltog uden en trevl på kroppen. Hun var buttet og lyshåret, og jeg var nok ikke den eneste, der var fascineret af hendes tunge, gyngende bryster.
Bolette skammede sig tydeligvis ikke det mindste over sin nøgenhed, ingen problematiserede den, og den ændrede intet ved hendes rolle som autoritetsfigur. At jeg, og sikkert andre, havde vage seksuelle tanker om Bolette, var der efter alt at dømme ingen, der bekymrede sig om.


























