Så fik jeg endnu en parkeringsbøde. Jeg som altid overholder fartbegrænsningerne, holder døren for andre, betaler min skat til tiden, aldrig har været i konflikt med loven osv. osv. Ja, hvad det angår, er jeg faktisk en smule kedelig, for at sige det mildt.

Var alle som jeg, kunne Enhedslisten med min velsignelse nedlægge politiet.

Men parkeringsbøder? Dem får jeg! Jeg gør ellers alt for at undgå dem. Sætter parkeringsuret, indløser diverse billetter, ser om der er biler i nærheden, som har fået en bøde (så kan det jo være, man alligevel ikke må holde der).

Jeg får bøder alligevel. For at holde 48 cm for tæt på spærrelinien, for at stille uret forkert, for at overse, at reglerne pludselig er blevet lavet om, steder hvor jeg har parkeret i årevis. For at parkere ved siden af mange andre biler, men i næstyderste led, hvor man så bare ikke måtte holde. Og køretøjet i yderste led? Tjae en anhænger boltet til et hegn. Og anhængere kan ikke få bøder.

Kan tænkes, at parkeringsvagter blev opfundet, fordi der var et reelt problem med at få folk til at parkere på en måde, der ikke var til gene/fare/ulempe for andre. De tider er vist for længst forbi. Der er jo ikke den parkeringspladsejer med respekt for sig selv, som ikke har hyret et privat vagtværn til at presse penge ud af – tjae ud af hvem? Tjoe, meget ofte ud af deres egne kunder, som lige er i Kvickly (i Helsingør hvor jeg fik min forrige bøde, fordi jeg fik sat uret forkert) for at købe ind.

Jeg tror ikke, jeg kender en eneste person, som ikke har fået en parkeringsbøde. Et fællestræk ved alle disse personer er, at de som sådan ikke har gjort noget for at fortjene bøderne.

De har ikke holdt på tværs af 3 båse, de har ikke parkeret i fem timer, hvor man kun må holde én, de har ikke parkeret tæt på krydset, for at genere nogen. Og så havde de glemt målebåndet, der ville have kunnet fastslå, at de holdt 48 centimeter for tæt på.

Der er i disse måneder stor fokus på SKAT, som ikke kan få kradset penge ind fra borgerne i samme omfang, som kommunerne kunne. En hel del af disse mange millioner stammer fra parkeringsbøder – eller ”kontrolgebyrer” – som Europark så fint kalder dem.

Hvis det er disse kroner kommunerne brokker sig over, at SKAT ikke kan inddrive, ja så skal kommunerne ikke regne med min sympati.

For flertallet af disse bøder, kontrolgebyrer, afgifter og hvad fanden de nu bliver kaldt, kan slet og ret kaldes for én ting: dummebøder.

Og tro mig; det kommer til at blive meget værre. Nu har kommunerne og de private firmaer som Europark & Co. jo opbygget et kæmpe apparat, der skovler sagesløse borgeres penge ned i deres kasser.

Forskellen på før og nu er, at vi har lært at parkere. Problemet er bare, at så tjener kommunerne og de private parkeringsfirmaer ikke så mange penge, hvorfor de bliver mere og mere outrerede i deres forretningsmetoder.

Det er også derfor man ser afsindige bødeforlæg for at parkere på stregen, og på halve parkeringspladser (jo jo, i Helsingør havde man oprettet en parkeringsbås, hvor der kun kunne stå en halv bil i. En billist fik en bøde, men først da han gik til TV-Lorry og klagede sin nød, blev bødekravet trukket tilbage).

Jeg har nok ikke fået min sidste parkeringsbøde, men jeg bliver lige tosset hver gang. Skal jeg sige noget, der gør mig lidt glad indeni, så er det, at jeg stort set aldrig har mødt de parkeringsvagter, der har givet mig bøder. Jeg ved nemlig ikke rigtig, hvordan jeg vil reagere, hvis jeg møder dem.

Det passer ikke helt. Jeg mødte en parkeringsvagt på Vesterbro, hvor jeg fik en bøde. Min brøde? Billetten var listet så langt ned under ruden, da jeg smækkede bildøren i, at parkeringsvagten ikke kunne se billetten.

Med parkeringsbødens hjælp (det var før bøderne blev til gule strimler) fik jeg lirket billetten op igen og vist den til parkeringsvagten, som dog intet kunne gøre, bedyrede han. Det kunne jeg dog selv. Jeg skrev til parkeringsselskabet og fik (meget senere) medhold i min klage.

Som IT Konsulent er det som sådan ikke bødernes størrelse, jeg irriteres over. Det er mere forretningskonceptet, som for mig står som plat og utroværdigt.

Den tid jeg bruger på at skrive til parkeringsselskaberne, kunne jeg med langt større fordel bruge ude hos mine kunder, men jeg har et motto, jeg for min egen fornøjelses skyld bliver nød til at overholde: Spilder de mine penge, spilder jeg deres tid.