I de senere år er der kommet en tendens ind i det danske samfund til at melde hinanden til myndighederne. Fra myndighedernes side opfordrer man til anonymitet.

For kort tid siden var borgmesteren i Fredericia stolt fremme med, at der var mange anonyme anmeldelser om socialt snyderi. Det var en stor hjælp og opfordrede flere til at følge efter.

SKAT opfordrer borgere til at anmelde, hvis de mener, at der er tale om sort arbejde.

Problemet er ikke, at nogle borgere kan have lyst til at anmelde, problemet er, at offentlige myndigheder tager imod anmeldelserne og endda opfordrer til det.

Historien gentager sig! I Tyskland før og under 2. verdenskrig havde man pligt til at anmelde også familiemedlemmer, hvis der var tale om politisk modstand mod systemet. Ingen familiemedlemmer kunne føle sig trygge. Måske sønnen på 15 år var hemmeligt medlem af Hitler jugend og mere loyal overfor organisationen end familien.

I Østeuropa og Sovjet var de samme tendenser til anmelderi. Familien kunne aldrig føle sig sikker, hvilket også var meningen. Man styrede med frygt.

Den samme tendens er nu på vej i Danmark. Nogle vil sige, ja, men jeg gør ikke noget forkert og det er i orden, at samfundets snydere bliver meldt til myndighederne, så de ikke snyder vores fælles kasse.

Hvis en borger bliver sur på naboen og anmelder vedkommende, så kan det være belastende og måske umuligt at bevise noget ikke eksisterende, at det ikke eksisterer. Men myndighederne synes, at det er helt fint, hvis de kan fange nogen ad den vej.

Jeg har heldigvis talt med en del mennesker, der forstår problemet. Især mennesker, der har været tæt på problemet.

Vi har myndigheder, der får deres løn for at tage sig af disse problemer, så lad dem gøre deres arbejde og forbyd anmelderi. Fjern anmelderi som en mulighed hos offentlige myndigheder nu!