SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Dette er mit første debat indlæg og jeg håber det vil blive velmodtaget og læst. Min motivation for at skrive dette indlæg bunder i en fornemmelse af, at man mens man er ung bør gøre noget. Der er ikke her tale om oprør eller forherligede hippie-klicheer, men mere en forståelse af, at unge og ungdommen har et andet perspektiv og måske (selvom mange måske tilskriver unge mennesker det modsatte) et større drive. Der ligger imidlertid et kæmpe pres på ungdommen, da ungdomsdyrkelsen for længst har taget sit indtog og man på den måde er ung måske langt ind i fyrrene. Til dette er min holdning dog den, at ”ungdommen” - det er noget af det unge mennesker er bedst til. Ungdom er andet end druk og dumdristighed (selvom dette med rette fylder en del), det er også et stadie i livet hvor den sidste ”frie fantasi” råder, med mindre man har en stærk økonomisk baggrund der bidrager til at denne tilstand vare ved. Ungdom er vildskud - ”du misser alle de skud du ikke tager” – udsagnet står selvforklarende, og der er unge måske mere skydegale. Der er skud der rammer målet, der er forsøg der ender langt fra hvor man forestillede sig, men det er villigheden til at gøre det som især kendetegner ungdommen.
Vildskud er også navnet på en teaterfestival, som i disse dage afholdes i Huset på Magstræde i indre by og ved åbningen talte blandt andre kulturminister Uffe Elbæk. Noget af det han lod bemærke var, at København har brug for kreative lommer og i den forbindelse gav han en stor ros til festivalens arrangører og frivillige. Ministeren roste også ungdommens evne til at se nye perspektiver og anlægge nye vinkler og på den måde det at være innovativ. Meget beundringsværdigt var det, at kulturministeren også pegede på den proces det er, at skabe en festival og i den forbindelse, hvor lærerigt det kan være at indgå i planlægningen af et arrangement som Vildskud. Uffe Elbæk, der har stor erfaring med opbygningen af projekter, sagde, at det at deltage og hjælpe til ved sådanne arrangementer er prisværdigt og nødvendigt og ikke noget man skal tage for givet.
Kulturministeren med sin baggrund som initiativtager til bl.a. kaospiloterne besidder han den rette viden og indsigt til at være en minister der kan se perspektiver i ungdommen, hvilket han også har vist i andre sammenhænge bl.a. ved af benytte sig af ungdomsrådgivere. ”Einfach so,” – men hvad med pengene Uffe? Hvis kulturministeren kan se et potentiale i ungdommen, var det så ikke en god ide, at han sammen med sine kollegaer i regeringen, så på muligheden for at integrere bedre muligheder for studiejobs til landets studerende. Jeg mener ligesom Uffe Elbæk, at hvis man vil have nye vinkler, kreativitet og innovation, så er det kompetencer unge besidder i rigt mål. Det ville klæde regeringen at gøre det nemmere at få studiejobs og på den måde skabe en ny mulighed for at tænke fleksibilitet og økonomisk ansvarlighed ind i uddannelsessystemet. Både erhvervslivet og det offentlige vil have større glæde af kandidater med praktisk erfaring, og der er mange sektorer som vil have mere mod på at ansætte unge, hvis de har prøvet at arbejde og kender til kulturen på en arbejdsplads.
Jeg har personligt også oplevet hvad det kan betyde, at indgå i arrangementer som frivillig. Jeg har for eksempel frivilligt, og sammen med andre, valgt at lave et debatprogram til Københavns Universitetsradio, som hedder ”Einfach”. Ideen med programmet er netop at udnytte ungdommens vildskud, men i den forstand at det vilde gerne skulle være de nye og skæve vinkler og spørgsmål rettet mod eksperterne, meningsdannere, smagsdommerne de studerende selv. Programmet er tænkt således, at alle kan være med til at forme programmet og fortsætte debatten her, på programmets FaceBook-side og andre steder. Så opfordringen til at gøre noget er selvfølgelig ikke kun rettet mod kulturministeren og regeringen, men i lige så høj grad rettet mod ungdommen selv. For ligesom en teaterfestival kræver megen planlægning og hårdt arbejde så er det samme tilfældet med et radioprogram. Og det er her jeg gerne vil sende skud ud til alle andre unge som tænker, mener og gør noget, jeg har sammen med holdet bag Einfach forsøgt at lave en platform hvor vildskud vil blive modtaget med kyshånd – så har man lyst til at lade en undren eller en indignation nå tasterne på sin computer eller telefon, så er man meget velkommen til at besøge Einfachs side på www.FaceBook.com/diteinfach.
Reload,
Mathias Lund Schjøtz
Læs hver dag
- 19. maj
- 19. maj
Dagens tegning
TEGNING Fra de varme lande
-
TEGNING Klædt på
-
TEGNING Færdigt arbejde
-
TEGNING Dominoeffekt
-
TEGNING Loft
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 5600 kr.
Alm. pris 6200 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|









