For at blive omtalt i medierne skal man enten være kendt, have gjort noget slemt eller som nu Robert, der hele ugen har været mediernes darling nr. 1, fordi han offentligt har ladet sig beskue som mangeårig samfundsnasser.

Det er måske ikke lige sådan Robert opfatter sig selv, men det var sådan, han blev fremstillet i medierne, der nærmest var ved at falde over hinanden for at fortælle den samme historie om Robert.

At Robert har sagt, han gerne vil have et arbejde er ikke rigtigt trængt igennem det brølende mediehav. Der blev fokuseres mest på, at han er doven og nasser på samfundet. Ikke at han har haft rengøringsjob og arbejde hos McDonalds. Det er mindre interessant. Hvorfor lægge mærke til, at Robert bare gerne vil have et job, hvor han af arbejdsgiveren ikke betragtes som et andenrangs menneske?

Det ser ud til, at det kan betale sig at stå fast og råbe højt, som Robert gjorde det, selv om forargelsen over den offentlige forsørgelse voksede vildt som fandens mælkebøtter. For nu får Robert job som klummeskribent.

Sådan et job vil jeg også gerne have, men jeg er ikke så medieinteressant som Robert. Jeg er bare en dagpengemodtager, der ikke nægter at tage imod et arbejdstilbud og stiltiende er mødt op til rådigheds- og jobsamtaler i hhv. fagforening og jobcenter og har deltaget i jeg ved ikke hvor mange aktiveringskurser. Det sidste af slagsen, skal jeg deltage i 3 uger før jeg bliver 65 og endelig kan gå af som folkepensionist.

Jeg kan godt se, at det ikke er en opsigtsvækkende mediehistorie, for sådan er det jo. Jeg må bare glæde mig over at have været med til at holde eksterne jobkonsulenter, fagforeningsfolk og ansatte i jobcenteret i beskæftigelse, men jeg ville nu hellere have afsluttet mit arbejdsliv som nyttig samfundsborger.

Det slap jeg desværre for. Jeg var ikke med til at holde hjulene i gang. Min købekraft var reduceret - også når jeg arbejdede i løntilskudsjob.