SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Under sin tale ved åbningen af Folketinget nævnte statsministeren Pythagoras læresætning, som hun efter talen viste ikke at have styr på. Det blev selvfølgelig slået stort op i visse medier. Nogle danskere mente det var pinligt og mere eller mindre forfærdeligt at landets overhoved ikke havde styr på denne læresætning. For styr på Pythagoras, ja, det skal man jo ha', synes mange folk at mene. Men hvorfor egentligt?
I stedet for at se det som om der er noget galt med statsministeren fordi hun ikke har styr på Pythagoras, ville det give mere mening at vende spørgsmålet på hovedet, og spørge: er der noget galt med at bruge tid på at lære alle børn Pythagoras i folkeskolen, når læresætningen ikke engang er nødvendig for at få den højeste stilling i landet? Når det kan lade sig gøre, er denne læresætning åbenbart ikke så vigtig som nogle ville mene.
Jeg er en matematik-nørd og kan stort set ikke se en række tal uden at beregne et eller andet med dem. Selv Pythagoras læresætning bruger jeg flere gange om året. Det er der også andre der gør, fx nogle ingeniører. Men langt størstedelen af Danmarks befolkning har næppe noget at bruge denne læresætning til, og har sikkert heller ikke anvendt den én eneste gang siden de forlod folkeskolen eller gymnasiet. Så er det ikke spild af elevernes tid at hamre Pythagoras ind i hovedet på dem, når de - af gode grunde - glemmer den kort efter at have forladt skolen? Jo, gu' er det så.
Og det gælder ikke kun Pythagoras læresætning. En god del af hvad vi lærer i folkeskolen og på gymnasiet har vi absolut intet at bruge til i vores voksenliv. Det er en kendsgerning der let kan dokumenteres, ved at lade voksne danskere tage folkeskolens afgangsprøve.
Jeg ved af erfaring - da jeg har talt med mange om dette - at en stor del af mine venner har glemt meget af det de lærte i matematik, fysik og kemi, samt andre fag. Og de klarer sig godt i deres voksenliv, så al denne glemte viden er - empirisk - ikke nødvendig.
Summa summarum: statsministerens "brøler" fortalte os mere om problemet med folkeskolen, end om problemet med hende. Den viste os at noget af det vi bruger tid på at proppe ind i hovederne på eleverne i folkeskolen er ubrugeligt for størstedelen af voksne danskere - selv for statsministeren. Nogle, fx matematikere, ingeniører og naturvidenskabelige forskere har brug for Pythagoras, men de fleste af os har ikke. Så lad os revidere folkeskolen, skimme den for alt det unødvendige "bras", og i stedet fylde den med brugbart indhold for voksenlivet.
Læs hver dag
- 23. maj
- 23. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|









