Influenzasæsonen er i fuld gang. Har du det mentale helbred til at fordrive sengetiden med tv-kigning?

Feberen er ved at tage af, men alligevel danser ordene i bogen ubehageligt foran mig. Jeg lægger den formentligt overvurderede roman fra mig og tænder for tv’et. Stuen fyldes af et vederkvægende lys og en behagelig stemme lægger sig kælent ved siden af mig, og nu kan jeg se hende: studieværten, der fortæller om trafikale problemer, så jeg selv længes ud i sneen. Men jeg må videre; jeg zapper hen til en reklame, der pludselig ikke er så kælen at høre på, bare høj. Videre til en anden reklame, der er højere og nu også dum. Jeg har ikke brug for produktet, synes jeg, men måske tager jeg fejl. Et såkaldt dokumentarprogram holder mig fangen nogle minutter, men speakeren taler alt for manisk om noget, som billederne lige har vist. Højtlæsning. Så syg er jeg heller ikke. For jeg leder efter noget, der kan overrumple mig, samtidig med at det underholder. Jeg forlanger ikke nødvendigvis at blive klogere, men jeg vil se noget, der i det mindste er intelligent lavet.