Nu nedlægges en lang række sprog som selvstændige fag på Københavns Universitet.

Gamle sprog som græsk, latin og hebræisk. Nye sprog som russisk, italiensk og finsk. Danmark styrer mod en kulturkatastrofe, og alle tager det roligt.

LÆS OGSÅ Danske universiteter nedlægger sprogfag

Samme udvikling er jo i gang på de andre universiteter, ja alle vegne: Sprogene forsvinder. Måske er det bare en naturlig udvikling?

Nej, det er en kulturlig udvikling. Og kulturlige udviklinger kan man gøre noget ved på godt og ondt.

Den forestående kulturkatastrofe er menneskeskabt, og den bliver alvorlig for Danmark – langt alvorligere, end den ville blive for et stort land.

Vi har i århundreder bygget vores åndelige og materielle velfærd på, at vores dejlige danske modersmål tvang os til mangt og meget – også til at lære andre sprog, hvis vi ville tale ordentligt med andre end os selv.

Fremover vil vi stille os tilfredse med at snakke det samme dårlige engelsk som alle andre på kloden. Et stort stykke Danmark vil være forsvundet: det globaliserede Danmark, som var verdensmester i fremmedsprog og udnyttede verdensmesterskabet både kulturelt, kommercielt og videnskabeligt.

Danske sprogvidenskabsmænd har været lige så berømte med deres Københavnerskole som atomfysikerne. Nu forsvinder denne danske rigdom stille og roligt i en larm af noget, der hedder globalisering.

Stille og roligt. For i første omgang bliver fagene jo ikke nedlagt, de bliver bare lagt ind under større enheder. De studerende kan stadig tage kurser og tilvalg i sprogene, alt imens de læser noget andet.

Først ad åre forsvinder fagene helt, hvis der slet ikke er søgning til dem. Men det håber vi bestemt, at der er. Udbud og efterspørgsel, ikke sandt? De 18-19-årige bestemmer.

Tankegangen er tidens løsen. Og ud fra denne tankegang kan gode mennesker iværksætte ’budgetlogik’ og tværfaglige sammenlægninger, som de selv tror, er redningsaktioner for sprogfagene. Men det er udryddelsesaktioner, og kulturkatastrofen kommer, medmindre vi aktivt beslutter os for noget andet.

Sprog skaber rigdom. Hvorfor opgive denne rigdom?