Er det ikke bare lidt pinligt, at EU gennem de seneste 15 år har givet diktaturet i Tunesien en direkte støtte på mere end 10 milliarder kroner?

Og er det ikke kolossalt pinligt, at EU så sent som sidste år stillede diktatoren Ben Ali en fortsat milliardstøtte i udsigt?

Nu er diktatoren efter 23 års benhård undertrykkelse, censur og korruption flygtet – eller rettere tvunget ud af sit land af en modig befolkning.

Mindst 78 mennesker er dræbt under en voldsom opstand, der i historiebøgerne vil blive kendt som jasminrevolutionen. Og som den svenske udenrigsminister, Carl Bildt, har erkendt, er EU’s politik regulært mislykkedes.

I sin anglen efter såkaldt stabilitet har EU været alt for langmodig og overbærende med diktatoren – og set gennem fingre med de ofre, som den tunesiske befolkning gennem diktaturets år har lidt.

Resultatet er, at »det var på trods af Europa, snarere end på grund af vores hjælp, at den tunesiske befolkning (...) kom af med deres diktator«, som det hedder i dagens Kronik.

LÆS KRONIK EU har svigtet Nordafrika

Det formodes nu, at Ben Ali og hans familie har stukket endnu flere penge til side, end EU i det forfængelige håb, at pengene skulle komme befolkningen til gode, har sendt ham.

Og i dag kan vi hverken bilde tuneserne eller os selv ind, at Ben Ali var en god investering. Tværtimod.

Hans regime udskød den nødvendige demokratisering og undertrykte det civilsamfund, som vores udenlandske hjælp officielt skulle støtte. Han var forhadt af mange og frygtet af flere, begge dele med god grund.

I disse dage har Ben Ali-regimets efterladte tunge figurer forsøgt at fastholde regimet ved at tilbyde flere ufarlige oppositionsfigurer nogle juniorposter i regeringen. Det er et tarveligt svar på befolkningens modige og rimelige krav om frihed og demokrati. Og fornuftigvis stritter oppositionen og demonstranterne imod.

Hvis EU skal tilbageerobre en flig af respekt i Tunesien, må det europæiske fællesskab støtte tunesiske kravet om frie valg – helt frie, også for venstreorienterede og for religiøse partier – i løbet af et par måneder. Mindre kan ikke gøre det.

EU’s politik har ikke alene været uforstandig og blind over for diktaturet. Den har også være kortsigtet, hvis det er stabilitet og demokratisk udvikling, vi ønsker i Nordafrikas arabiske samfund.