Er det ikke bare lidt pinligt, at EU gennem de seneste 15 år har givet diktaturet i Tunesien en direkte støtte på mere end 10 milliarder kroner? Og er det ikke kolossalt pinligt, at EU så sent som sidste år stillede diktatoren Ben Ali en fortsat milliardstøtte i udsigt? Nu er diktatoren efter 23 års benhård undertrykkelse, censur og korruption flygtet – eller rettere tvunget ud af sit land af en modig befolkning.
Mindst 78 mennesker er dræbt under en voldsom opstand, der i historiebøgerne vil blive kendt som jasminrevolutionen. Og som den svenske udenrigsminister, Carl Bildt, har erkendt, er EU’s politik regulært mislykkedes. I sin anglen efter såkaldt stabilitet har EU været alt for langmodig og overbærende med diktatoren – og set gennem fingre med de ofre, som den tunesiske befolkning gennem diktaturets år har lidt. Resultatet er, at »det var på trods af Europa, snarere end på grund af vores hjælp, at den tunesiske befolkning (...) kom af med deres diktator«, som det hedder i dagens Kronik.
