Det kan meget vel blive en ny kulturminister, der skal slå tonen an, når der skal synges fødselsdagssang på Kulturministeriets 50-års fødselsdag 19. september.

Som man har for vane ved runde fødselsdage vil der i den anledning blive set tilbage på historien. Forhåbentlig vil en ny regering og minister benytte lejligheden til i stedet at se frem.

50-året falder på et tidspunkt, hvor Danmark har haft 10 år med skiftende kulturministre, hvis dagsorden – om nogen overhovedet – har været så nationalkonservativ, at det faktisk gjorde noget.

LÆS OGSÅS- kulturordfører: »Der er ingen snuptagsløsninger«

Forhåbentlig kommer folketingsvalget og 50-års dagen til at markere et vendepunkt for dansk kulturpolitik.

Tænk, hvis vi i Danmark igen kan tænke og se kulturpolitikken i et globalt og multikulturelt perspektiv. Tænk, hvis man kan tale om kunst og kultur i Danmark i stedet for alene at tale om dansk kultur. Tænk, hvis også kulturpolitikken om et par uger er ude af udlændingepolitikkens lange skygger.

Opgiv til en start den ufrugtbare diskussion om det folkelige kontra det elitære. Grænserne flyder alligevel ukontrollabelt. Og begge dele skal støttes.

Dernæst vil det være oplagt at spørge kulturlivets aktører, hvad de selv synes, vi skal satse på. Bed om svaret i kunstens og kulturens egne former snarere end om endnu en høring med danskvand og embedsmænd med til lejligheden opsmøgede ærmer.

Udskriv idékonkurrencer, få lavet film og trykt bøger og malet billeder. Inddrag skoler og erhvervsliv og publikum i Skjern og Rønne. Få Berlin, Paris, New York og Accra til at blande sig. Brug mange sprog og ikke kun politisk-ministerielt lingo.

En ny regering har de bedste betingelser for at tænke frit og føre en levende kulturpolitik.

En undersøgelse her i avisen i denne uge har vist, at der er markant folkelig opbakning til det nuværende niveau for kunst- og kulturstøtten. Så sæt pinden lidt højere, og få folket med. Det er opgaven.