Er man fattig, hvis man får 15.728 kr. udbetalt om måneden?

Ja, sagde i hvert fald MF Özlem Cekic (SF), om Carina – en enlig 36-årig mor på kontanthjælp, som hun sammen med Joachim B. Olsen (LA) besøgte forleden.

Besøget var planlagt af Cekic for at pege på, at mange mennesker lever i fattigdom. Olsen havde nemlig for nylig udtalt, at han »brækker sig« over at høre om fattigdom og julehjælp i Danmark.

Hvis Carina er fattig, er fænomenet imidlertid frygtelig udbredt. Så ville f.eks. mange sosu-hjælpere, der har rundt regnet 20.000 før skat i grundløn, også kunne regnes i kategorien fattige.

LÆS OGSÅCekic: Jeg har ikke tjekket Carinas budget ordentligt

Özlem Cekic scorede således et klodset socialpolitisk selvmål. Ærgerligt, fordi der faktisk ifølge AE er 333.000 mennesker – heraf ca. 65.000 børn – i Danmark, der lever under OECD’s fattigdomsgrænse på ca. 12.700 kr., og at tallet er stigende bl.a. pga. Joachim B. Olsen og andres forfejlede ide om, at lavere ydelser alene motiverer til arbejde.

Glemte grupper, der dumper gennem sikkerhedsnettets masker, f.eks. sygedagpengemodtagere, der ryger ud af systemet, og udlændinge på den starthjælp, som Cekic og det nye flertal heldigvis har sløjfet.

Ikke fattigdom som i ulandene, naturligvis ikke. Men fattigdom på en måde, der fører til social isolation – ikke mindst for børn og unge – og trækker et spor af sociale problemer i kølvandet. Joachim B. Olsens vulgære julehjælpskynisme havde fortjent et bedre svar end Cekic’ skingre angreb.

Men det mest bemærkelsesværdige ved sagen er måske, at ingen rigtig hæftede sig ved oplysningen om, at Carina, der ikke selv har ønsket at stå offentligt frem, har været på kontanthjælp i 20 år.

I 1991 har en velmenende socialrådgiver tilkendt kontanthjælp til en 16-årig pige, der ifølge Cekic lider af »angst«. Og så har hun været der lige siden. Over halvdelen af sit liv.

Med sin angst og sin kontanthjælp er hun blevet skubbet hen i et hjørne, uden at nogen har taget fat ved problemets rod, og som så mange tusinde andre endt med at være for syg til at arbejde og for rask til at komme på førtidspension.

Samfundet har ganske vist gjort Carina og andre i hendes situation en bjørnetjeneste. Den afgørende kamp mod udstødelse er ikke højere sociale ydelser, men at sikre alle en plads på arbejdsmarkedet.