Annonce
Leder 30. dec. 2011 KL. 00.01

Undersøgelse af Irakkrig skal afdække krigens gru

Den tidligere regering og den daværende opposition talte ikke åbnet om Danmarks krigsdeltagelse.

Efter Danmark igen er blevet en krigsførende nation, bør det ikke komme bag på nogen, at krige er brutale og beskidte. Bordet fanger – også når ens egne allierede overtræder konventioner.

Mere overraskende er det, at det lykkedes VK-regeringen at overbevise store dele af befolkningen om, at de barske realiteter og dilemmaer ikke gælder Danmarks indsats. De seneste afsløringer af udbredt fangetortur i Irak viser, at forestillingen om en ’ren krig’ var en illusion.

Alene den snedige procedure med at lade irakiske eller britiske soldater tage folk til fange – så danske soldater ikke formelt blev involveret – vidner om, at man hele vejen op gennem kommandosystemet var klar over den barske virkelighed på landjorden.

LÆS OGSÅ Tidligere forsvarsordførere: Vi burde være informeret om tortur

Både VK-regeringen og de daværende oppositionspartier var i årevis fuldt bevidste om, at Danmark deltog i krige, hvor ikke samtlige regler altid blev overholdt.

Den største skandale i sagen om hemmelig fangetortur er reelt, at politikerne i Folketinget ikke har villet stå ved konsekvenserne af deres beslutninger og derfor har forsøgt at dække sig ind under alle mulige og umulige juridiske numre.

Aldrig igen skal Danmark føre krig på et så naivt og forløjet grundlag, som VK-regeringen trak os ud i tilbage i 2003

Den gamle regering har angiveligt forsøgt at hemmeligholde forsvarets kendskab til fangetortur, men de daværende oppositionspartier har også svigtet ved ikke at insistere på at få sagerne klart belyst. Kritik af krigene var tabuiseret.

Heldigvis skal en ny undersøgelseskommission granske hele det mørklagte forløb omkring den ulovlige krig i Irak. De seneste dages afsløringer bekræfter behovet for at få kortlagt, hvad danske myndigheder på den ene side vidste og på den anden side fortalte offentligheden.

Det afgørende ved den kommende Irak-kommission er ikke i første omgang at placere et ansvar for eventuelle ulovligheder, men snarere at kaste et kritisk lys over de faktiske begivenheder. Den danske befolkning har krav på at vide, hvad der konkret sker, når vores soldater sendes i krig i fjerne lande.

LÆS OGSÅ Forsvarschef: Vi brød krigsregler

Røgsløret om højteknologi, der beskytter civile, og humane krige, der overholder alle konventioner, skal blæses væk, så vælgerne selv kan overskue de blodige konsekvenser af politikernes beslutninger.

Der kan sagtens opstå situationer i fremtiden, hvor Danmark igen bør deltage i en angrebskrig – dog kun som absolut sidste udvej. Men det skal under alle omstændigheder ske med åbne øjne, i bevidsthed om krigens gru. Aldrig igen skal Danmark føre krig på et så naivt og forløjet grundlag, som VK-regeringen trak os ud i tilbage i 2003.

ltm

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

24. maj. KL. 00.01 Synes ikke godt om længere

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning