Vækst er godt. Men det er ikke ligegyldigt hvilken type vækst. Hvis udviklingen skal være holdbar, er der brug for en bæredygtig vækst. Desværre findes der ingen anerkendte internationale mål for sådan en vækst. I stedet måler vi på og sammenligner landes bruttonationalprodukt (BNP).

Regeringen har foreslået, at vi indfører en ny måde at opgøre værdien af Danmarks produktion på, der tager højde for den belastning vores samfund udsætter miljøet og naturressourcerne for.

Det er den helt rigtige vej at gå. Det traditionelle mål for værdien af produktionen, bruttonationalproduktet eller "BNP" er nemlig det rene fupnummer, der narrer os til at tro, at vi er rigere, end vi i virkeligheden er.

Problemet med BNP-begrebet er, at det ikke tager højde for, at en stor del af vores produktion i dag sker på bekostning af vores miljø. Fordi miljøbelastningen ikke er medregnet i BNP, tror vi, at vi bliver rigere, mens udviklingen på blot lidt længere sigt faktisk kan gøre os væsentlige fattigere.

Lad mig give et par eksempler.

Som følge af en stadig mere intensiv landbrugsdrift, fiskeri og forurening er biodiversiteten under hårdt pres. Ifølge FN udrydder vi i dag dyre- og plantearter mellem 100 og 1000 gange hurtigere end det naturlige tempo. Fx er 75 % af verdens fiskebestande overfisket eller stort set udtømt.

Denne udvikling er ikke gratis. Når der ikke er flere fisk, får fiskerne et økonomisk problem. Og hvis visse helt centrale arter dør, så kommer det til at koste dyrt.

Et andet eksempel er bierne, der er presset i Europa på grund af pesticidforbruget i landbruget. Hvis bierne uddør, bliver det en dyr fornøjelse at bestøve landmandens planter og afgrøder. Et studie konkluderer, at denne opgave alene i Storbritannien vil koste årligt omkring 14 milliarder kroner (1.510 millioner pund) uden hjælp fra bier.

Klimaforandringer er også et resultat af den CO2-forurening vores samfund producerer. Klimaforandringerne vil blandt andet medføre tørke, hvor der før var frugtbar jord, oversvømmelser og ekstreme vejrfænomener. Det har en økonomisk pris. Ifølge den anerkendte professor ved London School of Economics, Sir Nicholas Stern, vil klimaforandringerne, hvis vi blot lader stå til, koste mellem 5 og 20 % af verdens BNP. Fremover. Altid.

Hvis vi skal vende denne udvikling, som på sigt gør os fattigere og ikke rigere, så bliver vi nødt til at indregne skadevirkningerne, når vi opgør værdien af vores produktion. Det traditionelle BNP er et fupnummer, der luller os i søvn og narrer os til at se bort fra de skadevirkninger vi udsætter miljøet for. Derfor er regeringens forslag om et nyt grønt BNP hårdt tiltrængt.