Robert har modtaget kontanthjælp i 11 år, men er alligevel ikke ligefrem fyr og flamme efter et ufaglært arbejde.

Det faktum tillagt en helt særlig og bevidst provokerende fremtoning har forståeligt nok fået debatsiderne til at blusse op.

Venstre kalder Robert for en samfundsnasser, mens Joachim B Olsen placerer sit liberalistiske (kugle)stød lidt dybere og kalder Robert for et produkt af taberfabrikken – altså det velfærdssamfund, der sørger for lige adgang til behandling på sygehuset, uddannelse, socialt sikkerhedsnet mv..

Og som selvfølgelig også sørger for en veludviklet støtte til eliteidrætten.

Jeg er imod socialt bedrageri og snyd. Det er usolidarisk over for alle andre i vores fællesskab.

LÆS OGSÅVelfærdssnyltere er samfundsforbrydere

Vi har en kontrakt om, at vi knokler, betaler skat, forventes at være ansvarlige medborgere – og tilsammen kan vi sikre hinanden social tryghed og et samfund, der er godt at leve i for alle. Derfor skal det kontrolleres, om borgere og selskaber betaler den skat, de skal, og om man er berettiget til de ydelser, man får udbetalt.

Også kontanthjælp. Også Robert.

Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at gardere os fuldt og helt mod snyderi. Men helt at undgå det, dér bliver det svært. Ligesom der altid er nogen, der snyder i skat.

Jeg kender ikke Robert Nielsens baggrund, men anerkender ham straks som et naturtalent ud i at trykke løs på alle ’knapperne’ hos de fleste af os. Provokatør eller ej. Bevidst eller ej. Så er der en uhyrlig mængde ansvarsforflygtigelse involveret i at stille op med budskabet om, at det ”alene er samfundets ansvar at finde mig et passende arbejde”.

Så hvad skal vi egentlig stille op med ’Robert-gate’? En ting er, at manden næppe lever op til sin pligt til at prøve at komme i job. Det kræver vist en illusionsløs alvorssnak på jobcentret.

Men så er det selvfølgelig også muligheden til at tage en runde om kontanthjælpssystemet? De højreorienterede ser i kølvandet på Robertsagen undskyldningen for at genindføre fattigdomsydelserne, skære i ydelserne i det hele taget, indføre flere sanktioner og stille nye krav om flere samtaler og jobansøgninger. For ”nu skal han fandme lære det”, ikke?

Men er det egentlig fornuftigt at lave gennemgribende ændringer ud fra en enkelt case? Og rammer det overhovedet Robert? Næppe. Med erfaring og snilde navigerer han åbenbart fint rundt i kontrolsystemerne, der er sat op.

DEBATNu stopper I med at omtale arbejdsløse som undermennesker

Kontanthjælp er et helt grundlæggende element i vores sociale sikkerhedsnet og bidrager hver dag til, at der er mennesker, som undgår at falde helt ud af samfundet. Uden kontanthjælp vil risikoen for at ’en svær periode’ bliver et til et ’liv i fattigdom’ være markant større.

Man lever ikke prangende på kontanthjælp. Langt fra. Men man lever og kan klare sig. Sådan skal det være i Danmark.

Det siger sig selv, at skarpe stramninger eller forringelser i kontanthjælpssystemet vil ramme hårdest hos de mennesker, der er på kontanthjælp, fordi de ikke har andre muligheder.

Fordi de har mistet jobbet. Fordi de går gennem en turbulent fase. Fordi de skal have hjælp til at komme videre. De bliver ramt, hvis der kommer nye hovedløse stramninger. Det viste undersøgelserne af effekten af fattigdomsydelserne kun alt for godt. Enkelte kom i arbejde, jovist.

Men flere blev skubbet længere ud i social forarmelse og marginalisering.

Altså: Skal det at Robert er en klovn, betyde at Kirsten, Svend og Hans Christian, der både er langtidsledige og måske har lidt ondt i livet oveni, skal have ringere kontanthjælp, eller trækkes med nye skøre regler, der mest handler om, at det skal være så surt som muligt at være på kontanthjælp, for så kommer man jo nok i arbejde?

LÆS ARTIKELSocialdemokrater skoser arbejdssky Robert

Kontanthjælp er ikke en tilvalgsydelse – eller et selvvalgt alternativ til et ’skodarbejde’. Alle på kontanthjælp har pligt til at tage et arbejde, hvis de kan få et. Og hvis det ikke ligger lige for, så har man selvfølgelig pligt til at prøve at flytte sig i den rigtige retning med hjælp fra jobcentret eller A-kassen.

Heldigvis er det sådan, at det langt, langt de fleste arbejdsløse drømmer om mest af alt er at komme i job. Det er et samfundsproblem, at der er ledighed – og udsving i arbejdsløsheden skyldes altså ikke forskellige grader af dovenskab fra det ene år til det andet.

Det ændrer bare ikke på, at Robert har en forbandet pligt til at komme ud af starthullerne. På den ene eller den anden måde. Man kan godt kalde Robert en frisk fyr. Og han kan uden tvivl berige diskussionerne i frokostpausen ved mange køkkenborde – også ved mit. Han har masser af energi og gode idéer.

Lad os se, hvad Anders Lund Madsen får ud af det. Nye omgange af udnyttelse af vores fællesskab skal han ikke slippe afsted med - nu er de advaret på jobcentret.