Vi ændrer ikke kriterierne for, hvem der får asyl. Men vi sørger for, at flygtninge som kommer til Danmark med en bagage af frygt, vold og utryghed kan leve et ordentligt liv. Mens de venter svar på deres asylansøgning eller venter på de kan rejse tilbage til det land, de kommer fra, skal de opleve tryghed og medmenneskelighed her i landet.

Alle har ret til et værdigt liv. I dag sidder mange asylansøgerne og deres børn i flygtningelejre i årevis. Uden ret til at arbejde og uden mulighed for at skabe et hjem for familien. Alt for mange bliver syge af de lange ophold på centrene. Det er uværdigt – og det gør vi nu noget ved.

Sagsbehandlingstiden for asylansøgere skal ned til det halve. Og familier især skal have bedre mulighed for at bo og arbejde uden for centrene, hvis der ikke er mulighed for at rejse tilbage til det land, de kommer fra. Samtidig sætter vi fart i arbejdet med at forberede afviste asylansøgeres hjemrejse og genetablering i hjemlandet.

Det er et vigtigt mål, at mennesker, der i en periode har søgt tilflugt her hos os, kan forlade Danmark med nye kompetencer og mod på at genopbygge det land, de forlod. Derfor skal også afviste asylansøgere, der samarbejder om deres hjemsendelse, kunne flytte ud af centrene, finde sig et arbejde og leve i egen bolig. Det giver mulighed for at forsørge sig selv og for at leve et godt og normalt familieliv, indtil det er muligt at forlade landet.

De forbedrede muligheder for asylansøgere er ikke nye toner fra SF. Grundlaget for aftalen blev lagt helt tilbage i 2008, hvor SF lavede det første fælles udspil med Socialdemokraterne. Et samarbejde som nu sikrer et historisk nybrud i dansk flygtningepolitik. Det er et langt sejt træk, som vi godt kan være stolte af i SF.

Aftalen er et godt eksempel på, at vi endelig har fået et humanistisk flertal i folketinget. At dømme ud fra volumen i Ellen Tranes skræpperier den seneste uges tid synes Venstre, det er en chokerende tanke, at flygtningebørn ikke længere skal rådne op i lejre rundt om i landet. Og fair nok. Den holdning må jeg jo acceptere, men det er i grunden lidt underligt for idéen om at asylansøgere, særligt børn, skulle have bedre mulighed for at bo uden for lejrene er faktisk også et også gammelt Venstre-valgløfte fra 2007.

De lovede det, men gjorde aldrig nok ved det. Nu har vi handlet. Fordi det er mennesker af kød og blod, det handler om. Mødre, fædre og børn. Mange med dybe ar på sjælen, som nu får chancen for noget der bare minder om et almindeligt liv. At Venstre får sig selv til at drive plat på den sag siger vist mere om opportunismen i oppositionen end om indholdet af aftalen.

Det er med aftaler som denne, man virkelig kan mærke, hvem der sidder ved regeringsroret. De ansøgere, der har mulighed for at rejse hjem, skal selvfølgelig hjælpes til det, og dem som ikke opfylder kravene for at søge asyl, skal heller ikke blive i Danmark. Men der er ingen grund til, at vi i udgangspunktet møder flygtninge med mistro, korslagte arme og rynket pande.

Jeg er i hvert fald glad for og stolt af asylaftalen. Børn skal ikke bo på et flygtningecenter i årevis og dag for dag opleve, hvordan deres forældre bliver mere og mere syge af deres krigstraumer, og hvor de ikke har mulighed for at leve noget, der bare minder om et godt børneliv. Danmark kan ikke redde verden. På ingen måde. Men vi kan og vi skal tage ansvar for at hjælpe de mennesker videre, der banker på vores dør.