Forestil dig, at du går til bageren, køber et brød og betaler for det. Da du skal til at gå, stopper bageren dig, snupper brødet og fortæller dig, at du ikke kan få det med. Selv om du har betalt for det og han lige har langet det over disken til dig.

Hvordan ville du føle dig i sådan en situation? Snydt?

Det ville jeg i hvert fald, og det følte jeg mig i den grad mandag aften, da jeg stod og havde betalt for en flybillet, men ikke kunne komme på flyet.

Det hollandske flyselskab KLM havde nemlig overbooket sit aftenfly fra Amsterdam til København med 20 procent, hvilket betød, at vi var en hel flok, der ikke kunne komme hjem. På trods af at vi havde købt billetter, havde tjekket ind og var mødt op i lufthavnen i god tid.

Efter en kold påske i Amsterdam så min kammerat og jeg frem til at komme hjem. Vi tog derfor i lufthavnen lidt tidligt mandag – den sidste dag i påskeferien – for at spise og slappe lidt af.

Men roen blev hurtigt til et mareridt, for allerede ved check-in fik vi at vide, at de ikke havde nogen pladser til os.

»Det kan ikke passe«, sagde jeg. »Vi købte vores billetter i januar, så vi var sikre på at kunne komme hjem. Vi skal begge to på arbejde i morgen«.

Kvinden ved skranken kiggede på mig med store våde øjne og sagde så de ord, jeg skulle komme til at høre mange gange den aften: »Det er ikke jer, der har gjort noget forkert. Det er KLM«.

Sikke en trøst. Og hvad kunne jeg bruge den til? Nul og niks.

Ved gaten fik vi den samme besked. »Flyet er overbooket. Vi har solgt flere billetter, end der er plads til. Hvis I havde tjekket ind online i går, havde I været sikre på at kunne komme hjem«.

Ergo har KLM solgt mig en vare, som jeg ikke kunne få, hvilket for det første betød, at mit blodtryk steg ganske kraftigt. For det andet, at jeg tilbragte en aften med at stå og jamre ved en skranke og tigge om at komme hjem.

For det tredje, at jeg følte mig helt vildt lousy ved synet af alle de andre passagerer, der kunne gå frejdigt om bord og flyve hjem.

For det fjerde, at jeg satte mit job i en rådden situation, fordi jeg ikke kunne møde tirsdag morgen.

Og endelig for det femte, at jeg fik lov at bruge timer på at blive booket om, få en økonomisk kompensation, blive lovet et aftensmåltid (som jeg aldrig fik) og stå og vente en time på en bus, der kørte mig langt fanden i vold for at smide mig af på et kaotisk hotel, hvor de kastede gæsterne ind på værelserne (også nogle, hvor der var andre gæster i forvejen), gav os en appelsin og sendte kokken hjem.

Kort sagt: Rigtig dårlig service. Men som alle sagde gang på gang: Det var ikke mig, der havde gjort noget forkert. Det var KLM.

Ifølge lovgivningen må man godt overbooke fly, og når jeg tænker på de problemer, andre har at slås med, var det ikke Jordens undergang, at jeg ikke kunne komme med mit fly. Jeg kom jo hjem næste dag – et døgn efter at jeg havde forladt hotellet i Amsterdam.

Men skulle jeg give KLM et godt råd, så holder den slags ikke! Det er simpelthen for utjekket. Også selv om det ikke var min skyld.

Gad vide, om ikke det er den hollandske frie hash, der er steget flyselskabet til hovedet. De kan da i hvert fald ikke tænke klart.