Annonce

Peter Skaarup

Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti

Debat 4. feb. 2012 KL. 13.17

Uværdig vildledning

Det er i orden, at man er uenige med Dansk Folkeparti om vores politik, men man skal altså ikke forsøge at fortie eller nedtone fakta for at nå frem til den konklusion, der passer ind i ens politiske kram. Det er ikke en regering værdigt.

OM INDLÆGGET
Kommentarer:
Afviste kommentarer:
0
Emner:

Kriminalitet og straf
EU
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Peter Skaarup
Peter Skaarup er næstformand i Dansk Folkeparti og partiets retsordfører.

Genindførelsen af grænsekontrollen har efterhånden udviklet sig til noget af en saga, og jeg skal på forhånd beklage, at dette blogindlæg er endnu et kapitel i den historie, som andre partier i Folketinget gerne havde set afsluttet for længst.

Til det korte referat. Dansk Folkeparti og VK-regeringen fik i forbindelse med forhandlingerne om den såkaldte 2020-plan genindført grænsekontrollen ved Danmarks grænser. Det var S med på. Blandt andet sagde Henrik Dam Kristensen til JP: ”Det er rigtigt godt, at vi nu øger kontrollen. Det kunne de have fået vores stemmer til for flere år siden. Jeg bor ikke langt fra grænsen, og jeg kan se, at østeuropæiske bander har for let ved at komme ind og ud af landet”.

Men så ændrede S pludselig holdning, og man ville alligevel ikke være med til mere kontrol ved grænsen.

Sommeren 2011 bød så på kritik af grænsekontrollen fra en håndfuld EU-begejstrede politikere i Tyskland og fra EU-side, fordi man frygtede, at andre lande ville få samme gode idé, og det ville bringe Europa et skridt væk fra Europas Forenede Stater. Det hjalp nu ikke meget, for Holland har indført mere grænsekontrol. Og Tyskland har netop øget sin grænsekontrol mod Polen.

Valget i september gav et nyt flertal på Christiansborg, der som noget af det første afskaffede grænsekontrollen. Det fik udenrigsminister Villy Søvndal en ”dybfølt tak” for fra tyske politikere,hvilket jo er nærmest er komisk, idet Tyskland jo selv indførte grænsekontrol kort tid efter.

Men nu til det nye. For hvordan gik det egentligt med den øgede grænsekontrol i den tid, den var der? Var den en succes? Tilbage i november 2011 konkluderede en artikel i JP, at ”grænsekontrollen var til ingen nytte”.

Allerede dengang var det en sandhed med modifikationer, når man så nøjere på tallene. For eksempel blev der i perioden 01.07.11 – 30.09.11 (altså med den øgede grænsekontrol) taget 3.514 kg khat ved grænsen mod sølle 26,7 kilo i samme periode året før. Desuden blev der i perioden med grænsekontrol konfiskeret seks gange så mange kontanter (altså illegale pengebeløb) ved grænsen i forhold til samme periode året før. Alligevel sagde skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) dengang, at ”Nu står det klart, at det hele var unødvendig "symbolpolitik".

Jeg fik for nyligt en opgørelse fra justitsminister Morten Bødskov (S), som jeg havde bedt om. Den viste, at Syd- og Sønderjyllands Politi som følge af Skats toldkontrol (grænsekontrollen) fra 15. juni til 15. november 2011 fik overdraget 88 sager. Blandt andet var der to sager om menneskesmugling, to sager om personer med indrejseforbud og to sager om personer efterlyst i Danmark eller via Schengen-informationssystemet.

Det var ikke ligefrem det billede, som regeringen med skatteminister Thor Möger Pedersen i spidsen i november forsøgte at fremmane. De nye tal giver unægtelig et helt andet billede. Det er oprørende, at Thor Möger Pedersen og regeringen har forsøgt at vildlede danskerne om så vigtig en sag.

Tallene (be)viser, at der var en markant effekt af grænsekontrollen, mens den stod på. Tænk nu, hvis grænsekontrollen havde fået lov til at køre længere. For slet ikke at tale om den præventive effekt, som SKAT selv erkender, ikke kan måles, men SKAT skrev dog i sin rapport fra november 2011: ”Det kan dog ikke udelukkes, at den megen presseomtale mv. har påvirket ”lysten” til at forsøge smugling, og at der vurderet i det lys har været en præventiv effekt.”

Men heller ikke dette afholdt dengang Thor Möger Pedersen fra at tale om unødvendig "symbolpolitik”. Jeg synes, det er flovt og pinligt for regeringen, at man konsekvent har forsøgt at nedtone fakta og nedtone effekten af grænsekontrollen. Det er i orden, at man er uenige med Dansk Folkeparti om vores politik, men man skal altså ikke forsøge at fortie eller nedtone fakta for at nå frem til den konklusion, der passer ind i ens politiske kram. Det er ikke en regering værdigt.

Hermed konkluderer jeg så seneste kapitel i sagaen om grænsekontrollen. For jeg kan love læserne og regeringen, at Dansk Folkeparti aldrig giver op, når det handler om at få genindført grænsekontrollen. Grænsekontrol er sund fornuft og godt for Danmark, og Dansk Folkeparti arbejder for og med begge dele.

Med venlig hilsen Peter Skaarup

ANBEFALEDE KOMMENTARER

04. FEB

Igen, igen, hvorfor?

Jeg er overbevist om at jeres fiasko var ved at være gået i glemmebogen. At i selv ønsker, igen at bringe den frem i lyset må være for egen regning. Som du selv så tydeligt griber efter, så fremgår det af svaret på spørgsmål nr. 371 at politiet er startet på to mulige sager om menneskesmugling pga. grænsekontrollen. Et resultat som enhver enkelt betjent kunne opnå ved om formiddagen at besøge en massageklinik. Herefter er det lykkedes for jer at forhindre mørke mænd i at tygge på grønne blade, at håndhæve knivloven inden den ændres og endda at få en smule ud af hundelovgivningen.

Jeg ved ikke om dette er et ærligt forsøg på sige: "se vi havde næsten ret, i sidste ende". Eller om i ønsker efterspillet behandlet i pressen på et tidspunkt, hvor i er sat uden for indflydelse og ikke dømmes af vælgerne. Det ville vel være opportunt i fremtiden at kunne sige: "Den sag er afsluttet, jeg har sågar personligt skrevet inde på jeres avis".

0 SVAR
KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (6)
04. FEB

Nu i debatforum (3)

De ting, Ekstra Bladet, og dermed jeres vælgerbase, interesserer sig for, nemlig østbander og indvandring, har jeres latterlige grænsekontrol aldrig haft mandat til at gøre noget ved.

Jeg synes til gengæld, at I skylder jeres vælgere at forklare, at I har modsat jer et intereuropæisk politisamarbejde, at vi har fået langt mere EU i jeres "regeringstid", og at antallet af ikkevestlig indvandring ifølge Danmarks Statistik er steget under VKO i forhold til SR-tiden.

Jeg kan godt forstå, du klamrer dig til et halmstrå, Peter. Jeres vælgere skulle jo nødigt finde ud af, at I har fejlet på de vigtige områder...

0 SVAR
KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (5)
04. FEB

Kan vi ikke blive bedre oplyst om?

Peter Skaarup er vist ude i et ærinde, men han mangler at oplyse os, om beviserne holder.

Det har været spændende at følge med i diverse medier om grænsekontrollens tilbagevenden. DF har jo sin aktie i det, må man sige. Det er vel også i det lys, at det seneste forsvar fra Peter Skaarup skal læses.

Peter Skaarup udråber, at de seneste tal fra Sønderjyllands politi skulle bevise "en markant effekt". Det læses jo med et smil, for det er Peter Skaarup selv, som siger det. Det kan ikke være meget mere end et partsindlæg - det løfter sig ikke rigtig.

Det er en skam, at der ikke kommer mere kød på; for det er et interessant spørgsmål, om det virkelig nytter med grænsekontrol.

Kunne det ikke være noget for nogle friske journalister at bore lidt i emnet? Måske vil man komme frem med nogle interessante pointer om, hvordan man bedst forebygger kriminalitet, som krydser grænser. Det kunne gøre læserne klogere. Ja, og måske også Peter Skaarup.

0 SVAR
KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (4)

Log ind for at kommentere

Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.

OPRET NY BRUGER

Udfyld debatprofil for at kommentere

Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.

UDFYLD DEBATPROFIL

Du har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk

Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.

Log ud
BESVAR KOMMENTAR
OVERSKRIFT
KOMMENTAR
Annonce
24. maj. KL. 00.01
Krise. OECD forudser at Danmark vil få den fjerdesvageste vækst blandt de vestlige lande i de kommende år på blot 1,4 procent. - Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

Det store midterparti lever i en boble

Danske politikere kæmper den sidste krig - modsat resten af verden.

23. maj. KL. 10.38
Kritik. »Jeg har fem venner eller sådan noget. Jeg behøver ikke Facebook for at være i kontakt med dem«, siger Knud Romer. - Foto: ASTRID DALUM (arkiv)

Knud Romer: Facebook er en kræftsvulst på internettet

Drop Facebook omgående, lyder opfordringen fra forfatter.

24. maj. KL. 10.25

Det er ikke synd for mig

Hvis det ikke var for den anonyme sæd, havde jeg måske ikke været her i dag.

24. maj. KL. 15.31
Debat. Det er ikke tilstrækkeligt at pege fingre i aftenens DM-semifinale i disciplinen Debat. Pointerne skal også serveres levende og troværdigt. - Foto: JENS DRESLING

Unge debattører dyster på skarpe holdninger

I aften afvikles første semifinale i DM i Debat.

23. maj. KL. 00.01
Pension. ATP og arbejdsmarkedspensionerne investeres i dag overordnet set efter ét styrende princip: rå kapitalisme. - Foto: Thomas Borberg

Pensionsmilliarder viser vej ud af krisen

Hvorfor investerer vi ikke danske lønmodtageres pension i ... danske lønmodtagere?

22. maj. KL. 13.02

Ekstra Bladets sexkøbsannoncer bør forbydes ved lov

Ekstra Bladet bliver statspolitisk blåstemplet ved at modtage 10 mio. kr. årligt i...

22. maj. KL. 08.45
Anklage. Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen er blevet angrebet for at blande sine personlige interesser ind i sit arbejde, da hun medvirkede i en tv-dokumentar om sin egen ulykkelige barndom. - Foto: EHRBAHN JACOB

Pinligt angreb mod Zornig

Overgreb mod børn bør ikke anskues som 'en meget privat sag', men som et højaktuelt samfundsproblem.

21. maj. KL. 10.34
Togtiggeri. På en almindelig dag er det nu mere reglen end undtagelsen, at folk på S-togene mellem Nørreport og Sydhavnen bliver afbrudt af tiggere, skriver debattør. - Foto: Jens Dresling (arkiv)

Tiggerne i S-togene provokerer mig

Tiggeriet er forulempende og provokerende for de rejsende.

19. maj. KL. 18.55
Ignorance. Kollektivet har svært ved at gennemskue markedsmekanismerne, og derfor handler vi på baggrund af dårlige eller forkerte informationer, forklarer Vincent Hendricks. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Kollektivt fjolleri hjalp finanskrisen på vej

Krisen er vores fælles ansvar, ikke bare grådige finansfolks og uansvarlige bankers.

Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

24. maj. KL. 00.01 Synes ikke godt om længere

Det sker
Vulkansind. Pedellen Hannes er iskold udenpå og geyservarm indeni i Rúnar Rúnarssons spillefilmsdebut 'Volcano'. - Foto: fra filmen
24. maj. KL. 17.52

Debutant fremstiller to gamle mennesker usædvanlig modigt

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning