Flere skolepenge bringer ikke Danmark tilbage til fremtiden.

Uddannelse, uddannelse, uddannelse. Sådan lyder mantraet ellers fra stort set alle.

I en verden, hvor andre bliver billigere, må vi blive klogere, lyder en anden kliche.

Men selv ikke et astronomisk uddannelsesboom vil modvirke, at Danmark er ved at blive forvandlet med en styrke, der minder om overgangen fra landbrugsland til industrisamfund: Først forsvandt de ufaglærte stillinger, men nu er de akademiske og faglærte job også i opløsning.

LÆS OGSÅArbejdsløshed i 3F er et sort varsel

En ny analyse, der blev offentliggjort i Jyllands-Posten i går, tegner et dystert billede: Siden 2001 er beskæftigelsen blandt faglærte, herunder håndværkere, faldet med 10 procent, mens antallet af beskæftigede ufaglærte er faldet med 15 procent.

Hidtil har håbet været, at den faldende beskæftigelse kunne løftes, hvis blot flere ufaglærte blev faglærte. Men som analysen fra eStatistik viser, er faglærte under næsten lige så stort pres som ufaglærte.

Efterspørgslen efter folk i den største befolkningsgruppe – ufaglærte og faglærte udgør stadig op til to tredjedele af befolkningen – er så kraftigt på retur, at det vil kræve vidtgående reformer af arbejdsmarkedet og skattesystemet, hvis antallet af privat beskæftigede igen skal blive større end antallet af offentligt forsørgede.

Også højt specialiserede job er begyndt at flytte ud af Danmark. Men der ansættes dog flere og flere med universitetsuddannelser. I højteknologiske brancher er antallet af akademikere således vokset med 78 procent siden 2001.

Men da det stadig er under 7 procent i den arbejdsduelige alder, der i dag har en lang kandidatuddannelse, rykker vidensbrancherne ikke for alvor i de samlede beskæftigelsestal.

Danmark mangler i stigende grad reelle job til den brede del af befolkningen.

I første omgang er det oplagt for en ny regering at sætte alle kræfter ind på at løfte bundniveauet og gøre alt for at få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse. En rigtig uddannelse er og bliver trods alt den bedste forudsætning for at få et job – og senere efteruddannelse.

Op mod hver fjerde unge kommer ikke videre fra folkeskolen, og derfor er det opløftende, at uddannelsesordførerne hos S og SF også lægger op til en kulturrevolution, der skal skabe en »ny nordisk skole«, hvor unge fra ikke-boglige hjem kan få en chance.

LÆS OGSÅ Folkeskolen har brug for tillidsreform

I efterordet til forfatteren Lars Olsens nye bog, ’Uddannelse for de mange’, skriver Christine Antorini (S) og Nanna Westerby (SF): »De håndværksmæssige discipliner – og dermed de talenter, de opdyrker – skal være en stolt og respekteret del af fremtidens undervisningsideal«, og videre: »Den abstrakte teori og tværfaglighed skal gøres konkret ved at få virkeligheden mere ind i hele undervisningen«.

Mere jordnær uddannelse gør det dog ikke alene. Opgøret med pseudoakademiseringen af det danske uddannelsessystem er kun et første, men vigtigt skridt.

For selv hvis det skulle lykkes at bryde den onde spiral, hvor særligt drenge med ufaglærte forældre falder tungt igennem, vil de barske vilkår i den globale hjerneindustri stå tilbage: Jobbene forsvinder.

Efter ti år, hvor uddannelsesniveauet har stået i stampe, er det opmuntrende, hvis en ny regering tør gennemføre skolereformer, der bryder den negative sociale arv, særligt blandt drengene. Men satsningen vil mislykkes, hvis der ikke samtidig føres en økonomisk politik, der stimulerer efterspørgslen efter arbejdere.

Høj løn, lav arbejdstid og massivt skattetryk presser job ud af landet, også for faglærte og akademikere. De trepartsforhandlinger, der blev gjort til grin under valgkampen, er vigtigere end nogeninde.

Udviklingen af en ny nordisk model kræver, at ikke mindst venstrefløjen erkender, at prisen på den forhåbentlig stadig bedre uddannede arbejdskraft må og skal sænkes mærkbart. Og det kan kun gøres på én måde, hvis folk ikke skal forarmes:

Indkomstskatten på arbejde, særligt i den nedre del af lønskalaen, må lettes, så flere af de mange job, der enten flyttes helt væk eller varetages af f.eks. polakker, kan beholdes blandt borgere her i landet.

Til gengæld må nye skattekilder træde i stedet, herunder bolig-, energi- og luksusskatter. Princippet er enkelt: Lavere skat på værdiskabelse og højere på dødvægt.

Hvis venstrefløjen ikke tør konfrontere barriererne for jobskabelse, vil venstrefløjen i virkelighedens verden være ansvarlig for at accelerere den negative sociale arv, da ledigheden så vil stige, trods de ædle hensigter i en ny uddannelsespolitik.