Venstrefløjen er kommet under ansvarets åg.
Først opgav Socialistisk Folkeparti de højtravende idealer og lagde sig fladt ned på maven i forsøget på at krybe med ind i magtens korridorer. Alle de gymnastiske øvelser i fitnessdisciplinen power yoga er lykkedes til fulde: SF har vist sig ekstremt hypermobil i al sin pragmatiske smidighed og er nu for første gang trådt med ind i en regering. Den virkelige magteffekt viser sig dog hos S-R-SF-regeringens parlamentariske grundlag et skridt længere ude på venstrefløjen: Under de seneste ugers finanslovsforhandlinger – som ventes afsluttet her i løbet af weekenden – har Enhedslisten vist sig langt mere kompromisvillig og medgørlig, end Dansk Folkeparti optrådte under VK-regeringen i 00’erne. Som socialdemokraten Per Hækkerup forudså, virker »ansvarets åg« lammende. Selv om Enhedslisten sidder på de afgørende mandater, har det lille, men fremgangsrige parti valgt at nøjes med en lang række små indrømmelser, der næppe ændrer det store billede af en ny regering, der viderefører en gammel politik – med få udvalgte tilbagerulninger af de mest bizarre indslag fra 00’ernes værdikampe.
