Send oppositionen i parterapi
Det har været nemt for regeringen at ødelægge forholdet mellem S og R, skriver Per Michael Jespersen.
| 32 kommentarer |
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
| AF Per Michael Jespersen, opinionsredaktør |
Den borgerlige kulturkamps største sejr er, at den har skabt splittelse i fjendens lejr. Ikke bare på den politiske scene, hvor socialdemokrater og radikale formentlig aldrig har ligget længere fra hinanden.
Men også mellem de befolkningsgrupper, der ikke sympatiserer med VKO-projektet: mellem elektrikere og sosu-hjælpere på den ene side og store dele af ’de intellektuelle’ eller ’uddannelses- og kultureliten’ på den anden.
Man skal ikke være til mange middagsselskaber for at fornemme uenighederne
mellem mennesker, der har samme mål: at komme af med VKO.
Hvordan er det lykkedes de borgerlige kulturkæmpere at få sat en kile ind?
Meget snedigt: Man har siden 1990’erne fokuseret på, at der skulle eksistere
en kløft mellem ’eliten’ og ’folket’, og at de veluddannede skulle have
presset deres ’elitære’ dagsordener igennem over for folket i forhold til
udlændinge, retspolitik, uddannelse, velfærd osv.
Problemet er, at begge parter til venstre for regeringen er gået i fælden. Og i flæsket på hinanden. Resultatet er, at mange højtuddannede i 2010 holder sig for næsen over disse ’populistiske socialdemokrater’, der angiveligt ’kaster ved på det fremmedfjendske bål’.
Samtidig skaber socialdemokrater og SF’ere stadig større afstand til den ’politisk korrekte elite’, der angiveligt er kravlet op i et træ, hvor de synger idealistiske sange og ikke kan høre almindelige menneskers bekymringer.
Hån har erstattet respekt
Det værste er, at begge lejre har ret – fordi begge har fjernet sig fra
hinanden og har dyrket det, de er uenige om. Mistillid har erstattet
kommunikation. Hån har erstattet respekt. Og hos VKO har man grinet hele
vejen til stemmeboksen.
Brobyggeriet mellem de to partier og de to bærende samfundsgrupper er vigtigere end nogensinde
Det er en ulykkelig skilsmisse. For hvad er Socialdemokraterne – og SF for den
sags skyld – værd uden de radikale? Ingenting! De radikale er selve
forudsætningen for et bæredygtigt flertal.
Hvad er de radikale så værd uden Socialdemokraterne? Spørg partiets vælgere,
hvor langt over halvdelen i undersøgelser ville sætte deres kryds til
venstre, hvis der ikke fandtes nogen liste B på stemmesedlen.
Socialdemokraterne og de radikale udgør kun en magtfaktor, når de slår
pjalterne sammen. Man kan tale om et skæbnefællesskab. Men det er mere end
det.
Vi taler om en alliance mellem to partier, der i 1900-tallet har været med til
at skabe det danske velfærdssamfund, som de også reformerede op igennem
1990’erne.
Men frem for alt er samarbejdet mellem de to udtryk for et historisk
brobyggeri mellem den progressive del af middelklassen og almindelige
lønmodtagere i kedeldragter baseret på fælles værdier som humanisme, social
indignation og økonomisk realisme.
Og det brobyggeri mellem to bærende samfundsgrupper er vigtigere end nogensinde på vej ind i et globaliseret videnssamfund.
Parterapi
Det har været alt for nemt for VKO at sprænge broen i stumper og stykker.
Oppositionen kommer først videre, når de radikale erkender, at de bruger for
meget energi på at lægge afstand til ’populismen’, og når Socialdemokraterne
erkender, at de bruger for meget energi på at komme i dialog med
hverdagsdanskeren og væk fra ’eliten’.
Det er ikke muligt at regere Danmark ved at basere sig på enten ’folket’ eller
’eliten’.
Se bare VKO, der bygger på en uhellig alliance mellem en borgerlig
erhvervselite og de globaliseringsbekymrede danskere i Dansk Folkeparti og
omegn.
Hvis der blev udskrevet valg i morgen, ville det ikke være nogen sag for
regeringen at udstille oppositionen som splittet. Derfor må S og R finde
sammen, inden en valgkamp ruller, hvis man vil undgå, at forbrødringen
fremstår som taktisk spil for galleriet.
Man må gå ud fra, at både socialdemokratiske og radikale topledere er i fuld
gang med netop den erkendelse – og øvelse – i denne tid.
Hvis ikke, er det på tide med en parterapeut.
Se også
- R-kritik af udlændingeaftale deler rød blok 16. mar 10.51
DEBAT – Mere plads til debat og indlæg
Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG
- Få dagens vigtigste debatter på mail
Der er gået inflation i anerkendelse
Facebook minder om julebrevet: alt er positivt.
Kunstens pengemagt knuser det kulturelle demokrati
Acta-traktaten og kunstens lobbyister forhindrer kulturen i at nå den brede befolkning.
I har endnu ikke fattet religionerne
Hotel- og Restaurantskolen viser, hvor ringe forståelsen af kulturfænomenet religion...
Skriv: Er folkeskoleelevers blufærdighed et problem?
Hver tredje af de ældste folkeskoleelever har det dårligt med fællesbad efter idræt.
Regeringen er sin egen værste fjende
De indre modsætninger i regeringskoalitionen blokerer for en fælles retning.
Behold lektierne i folkeskolen
S-forslag er et 'skoleeksempel' på, hvorfor det offentlige bliver ved med at vokse.
Ansvaret for manipulation må placeres
Sagen om fejlagtige oplysninger om irakiske krigsfanger må ikke kunne gentage sig.
Bendt Bendtsens oliebrøler må rettes op
Nu må de borgerlige feje op efter den dyreste mand i dansk politik.
Venezuelansk musiksystem skal styrke dansk dannelse
Dansk Folkeparti ønsker musikundervisning efter sydamerikansk forbillede.
Suverænt rockband kan også uden stjerneguitarist
ibyen anbefaler
-
3. feb. 2012 KL. 09.32 Biografen Spud Milton – med ørerne i maskinen
restaurant & cafe
Hele Danmarks Dirch...
Se eller gense de bedste klip med Dirch, oplev Nikolaj Lie Kaas fortolkning af den folkekære skuespiller, eller få den store boks med de 10 bedste Dirch Passer-film. Alt sammen til Pluspris.
Pluspriser fra 80 kr.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
Pluspris 59 kr.
Alm. pris 69 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1749 kr.
Alm. pris 2130 kr
|























God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR