Hyr udenlandske ledere, hvis I vil sælge ude; tal engelsk, hvis I vil vokse.

Sådan lyder opfordringen fra ledelseseksperter oven på en kortlægning af det seneste års nyansættelser i toppen af dansk erhvervsliv.

Analysen fra rekrutteringsvirksomheden Alexander Hughes viser, at ni ud af ti nye hoveder i bestyrelses- og direktionslokalerne er danske.

Dansk som koncernsprog
Eftersom væksten er at finde uden for Danmarks grænser, skal mange flere udlændinge hentes ind i erhvervstoppen, siger eksperter i ledelse.

»Udviklingen går alt for langsomt«, siger ledelsesrådgiver Jesper Elling.

»Alt for mange danske virksomheder, der gerne vil være internationale, har samtidig dansk som koncernsprog. Det hører hjemme på Arbejdermuseet«, fortsætter han.

Dansk provinslogik
Jesper Elling pointerer, at den enkelte topchefs nationalitet ikke er så vigtig.

Det afgørende er, at sammensætningen i direktionen som helhed afspejler virksomhedens internationale strategi:

»En dansk bankdirektør med hovedsæde i det jyske sagde på et tidspunkt, at banken ikke skulle sælges, fordi han ikke ville referere til en svensker. Det er det ultimative eksempel på den danske provinslogik; direktøren skal referere til en kineser, hvis det er bedst for banken«.

Kig indad i globaliseringen
Ledelsesforsker Marianne Storgaard fra Aarhus Universitet har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling om global i tænkning i virksomhedsledelser.

Hun har fundet flere eksempler på, at koncernledelser overser en masse viden fra udenlandske datterselskaber på grund af national selvtilstrækkelighed og snæversyn.

»Ledelserne skal passe på, at de ikke glemmer at kigge indad i globaliseringen. Det er nemt at etablere sig i Kina, men hvis afdelingerne bliver ledet som altid, beder vi kineserne om at gøre tingene på dansk. Jeg har fundet eksempler på, at kinesere, ungarere og amerikanere bliver bedt om at gøre noget, som kun giver mening i Danmark«, siger hun.

Stor kulturel spredning er godt
Erhvervsorganisationen DI så gerne, at flere udlændinge var kommet til i det seneste år.

Chefkonsulent Vagn Riis påpeger dog, at undersøgelsen omfatter mellemstore virksomheder, som ikke nødvendigvis har udenlandske aktiviteter.

Han fremhæver, at de 20 mest handlede selskaber på Københavns Fondsbørs er gået fra 9 til 24 procent udlændinge i bestyrelseslokalet mellem 2007 og 2009.

»Jo større kulturel spredning i ledelsen, des bedre er innovationen, som igen er en forudsætning for vækst«, siger Vagn Riis.