Livskvalitet.  Ulla Pfeiffer Skovgaard gik på efterløn i august sidste år efter 36 år på Hedegårdsskolen i Ballerup. »Jeg sover bedre om natten, der er ikke så mange spekulationer«, siger den 62-årige lærer. Foto: Joachim Adrian Stearinlysene kæmper mod vintermørket. Ulla Pfeiffer Skovgaard har tændt de mange lys i hjemmet i Skovlunde. Hun har været på efterløn siden august sidste år efter 36 år på Hedegårdsskolen i Ballerup.

»Jeg har det meget bedre, efter jeg gik på efterløn. Min livskvalitet er steget. Jeg sover bedre om natten, der er ikke så mange spekulationer«, siger den 62-årige lærer, der nu lever af en kombination af efterløn og tjenestemandspension.

Tiden går med at læse bøger på engelsk og være aktiv i den dansk-brasilianske venskabsforening, dyrke motion og ikke mindst passe de tre børnebørn.

»Min datter og søn ville have svært ved at få arbejde og familieliv til at gå op, hvis jeg ikke kunne hjælpe til«, siger Ulla Pfeiffer Skovgaard.

Et magisk tal
For hende var 62 år et magisk tal. Så var der råd til at trække sig tilbage.

»Men ikke kun for mig var 62 et magisk tal. Vi talte meget på skolen om, hvornår vi kunne gå. Vi var en stor gruppe lærere, der var startet næsten samtidig på skolen i midten af 1970’erne, og havde fulgtes ad«, siger Ulla Pfeiffer Skovgaard.

»Det er meget opslidende at skulle modtage mange nye elever med problemer, uden at der følger hjælp med. Der var heller ikke sanktionsmuligheder, når de forstyrrer undervisningen«, uddyber hun.

LÆS OGSÅNæsten hver tredje nye lærer er ledig

Det er langtfra kun lærerne i Ballerup, der er optaget af efterløn. Folkeskolelærerne ligger helt i top, når det gælder om at sikre sig retten til at gå på efterløn.

I debatten om efterløn har diskussionen ellers drejet sig meget om nedslidning blandt slagteriarbejdere, håndværkere, rengøringsfolk, hjemmehjælpere og andre mere fysisk betonede fag.

Knap ni ud af ti
Næsten 87 procent af alle lærere, der medlem af Lærernes a-kasse, betaler det efterlønsbidrag, som giver dem ret til at trække sig tilbage som 60-årige.

I Byggefagene betaler 78 procent efterlønsbidrag, blandt elektrikere er det 77 procent og i FOA 74 procent. I den modsatte ende af skalaen betaler blot 46 procent af magistrene efterlønsbidrag, viser tal fra A-kassernes Samvirke.

»Jeg ville umiddelbart have troet, at andre faggrupper ville toppe listen«, siger næstformand i Danmarks Lærerforening Stig Andersen, der er formand for Lærernes a-kasse.

LÆS OGSÅUfaglærte går på efterløn - tandlæger borer videre

Han kan ikke sige præcis, hvorfor netop folkeskolelærerne sikrer sig retten til at gå på efterløn i så stort omfang.

»Men vi er meget grundige med at orientere lærerne om, hvornår de skal melde sig til efterlønsordningen, og de er samlet på skoler, så tillidsmanden har gode muligheder for at få den enkelte i tale. Vi skriver til hver enkelt lærer, der skal meddele os, hvis de ikke vil være med. Nogle unge lærere har måske også set ældre have god brug for at gå på efterløn«, siger Stig Andersen.

Det seneste årti er mellem 1.400 og 1.900 folkeskolelærere om året gået på efterløn.

Helbred og arbejdspres vejer tungest
Det er ikke umulige elever, der er baggrunden for valget, men derimod helbred og arbejdspres, viser en undersøgelse blandt 488 lærerefterlønnere, der er gået på efterløn fra januar til august 2010.

79 procent af de adspurgte angiver helbred som en medvirkende årsag til, at de valgte efterløn, næsten lige så mange – 78 procent – nævner arbejdspres, mens blot 10 procent udpeger eleverne og 3 procent kollegaerne som årsag til valget.

Knapt 20 procent mener, at de kunne være fortsat på fuld tid. Hele 94,5 procent siger, at de har fået en bedre livskvalitet ved at gå på efterløn.

Krav ovenfra
»Alt det, der kommer ovenfra – bureaukrati, nye regler, test og kontrol – spiller en stor rolle for, at lærere vælger efterløn. Folkeskoleloven er blevet ændret 28 gange i den nuværende regerings tid, hvilket er en gang hver fjerde måned. Oven i det sker der ændringer i de enkelte kommuner og på skolerne«, siger Stig Andersen.

»Lærerne når ikke at vænne sig til en ændring, før der kommer en ny. De oplever, at de ikke får lov at gøre noget færdigt. Det stresser lærerne med alle de ændringer, og det psykiske arbejdsmiljø betyder rigtig meget«, tilføjer han.

I 2009 fik 1.833 invalidepension fra Lærernes Pensionskasse, og omkring halvdelen får tilkendt pensionen på grund af psykiske lidelser.

I 2005 var det blot 765 lærere, som fik invalidepension.

Hele tiden nye krav oppefra
Tilbage i stuen i Skovlunde funderer Ulla Pfeiffer Skovgaard over, hvad der kunne have fået hende til at blive et par eller tre år ekstra.

Hun var de sidste år på en seniorordning, så hun fik en ugentlig fridag. Hun har høreapparat, men har ikke nævneværdige problemer med helbredet.

»Hvis jeg havde kunnet få et bedre skema og måske kunne have været andenlærer i nogle klasser, så havde presset været mindre. Jeg fik for eksempel et skema, hvor jeg skulle møde fra 8 til 10 og igen fra 14 til 16 om torsdagen, og det var ikke altid muligt at lægge forberedelse i mellemtimerne«, siger Ulla Skovgaard og tilføjer:

»Hvis der ikke hele tiden var kommet nye krav oppefra – ændring af målene med undervisningen, test, elevplaner og så videre. Det tager tid at sætte sig ind i alt det nye, som bliver ved med at komme«.

----------------------

Rettelse: En tidligere version af denne artikel havde overskriften 'Folkeskolelærerne hamstrer efterløn'. Men de er i deres gode ret til at trække sig tilbage, så der er ikke tale om hamstring.