Odense Congress Center koger og syder i disse timer af stridslystne tillidsfolk fra fagbevægelsen.
I et arrangement, der ifølge politiken.dk’s udsendte minder om amerikansk valgkamp, tordner 5.000 fremmødte mod det, de opfatter som regeringens urimelige indgreb i velfærden – den planlagte afskaffelse af efterlønnen.




























