Poul Nyrup Rasmussen (S) langer nu kraftigt ud efter TDC og kapitalfondene. Nøjagtig 5 måneder efter salget af TDC trækker direktør Henning Dyremose sig fra forretningen med en belønning på 86 millioner kroner. Det sker dagen efter, at de fem kapitalfonde, der sidder på 88,2 procent af TDC's aktier trak 862 millioner kroner ud af TDC's kasse og ned i aktionærernes lommer. »Man kan roligt sige, at det blev en god forretning for Dyremose at orkestrere salget af TDC. Det blev også en superforretning for kapitalfondene, der med en ny ekstraordinær udlodning til aktionærerne - det vil sige overvejende til dem selv - i alt har trukket 44,4 milliarder kroner ud af virksomheden«, siger Poul Nyrup Rasmussen, formand for de Europæiske socialdemokrater. En skandale Han kalder TDC-sagen for intet mindre end en skandale. »Den viser en uhæmmet tømning af virksomhedens økonomiske ressourcer til kapitalfondene og ledende aktionærer. Der er enkelte store vindere, og så er der den store gruppe af tabere, først og fremmest virksomhedens medarbejdere og det danske skattevæsen, som via fikse skattefiduser går glip af store indtægter«, siger han. Nedsætter ekspertgruppe Nyrup har netop startet en ekspertgruppe, der skal afdække kapitalfondenes opkøb og selskabstømning, herunder mulighederne for europæisk og national regulering. Arbejdsløsheden varede ikke længe for den afgående direktør. Han blev nemlig i dag genansat som TDC's nye bestyrelsesformand. Ny direktør i telegiganten bliver den 48-årige schweizer Jens Alder, der i en årrække var koncernchef i det schweiziske teleselskab Swisscom.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Det borgerlige Danmarks løgn må stoppe
-
Det var »punkrock«. Men nu er troen på Donald Trump begyndt at slå revner
-
Professor ser flere grunde til, at mange vil forlade arbejdslivet før pensionsalderen
-
Alt er skønt ved feriecenteret, indtil børnene opdager et rum, der er gemt lidt væk
-
Svenskerne bliver ved, hvor tyskerne, franskmændene og måske også briterne giver op
-
Google kalder det den største ændring i 25 år. Og den skaber stor bekymring
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Interview
Lægen kaldte hendes livsomvæltende symptomer naturlige. Så gik hun i gang med at undersøge mysteriet
Lyt til artiklenLæst op af Dorte Hygum Sørensen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Debatindlæg af Matilde Dueholm




























