Hvis at rejse er at leve, bliver mange mennesker begrænset i at leve.

Ifølge en ny prisvindende bog fra den internationalt anerkendte økonomiprofessor Pankaj Ghemawat beløber verdens omkostninger til ansøgning, administration og udstedelse af visum sig til 512 milliarder kroner. Hvert eneste år.

Den stramme og dyre visumpraksis i særligt Europa og USA rammer turister, forretningsfolk, studerende og vidensarbejdere – og dermed i sidste ende de amerikanske og europæiske økonomier, siger Pankaj Ghemawat til Politiken:

LÆS OGSÅ Slut med dansk visum for 27 lande

»Det er svært at tro på, at visumsystemet vil blive skrottet inden for en overskuelig fremtid. Men problemet er, at visumpolitikkerne oftest er designet til generelt at holde folk ude i stedet for blot at screene dem«, siger Pankaj Ghemawat, professor i global strategi ved IESE Business School i Barcelona.

Politiken har den seneste tid sat fokus på Danmarks visumpolitik, som udelukker 27 landes borgere fra at søge adgang til landet. Og længe før den aktuelle visumballade har erhvervslivet klaget over, at skrappe adgangskrav til kongeriget hindrer tilstrømningen af velhavende turister og kloge hoveder fra hele verden.

Frygt og forskansning
Den forskansende tendens går igen i hele Europa, siger den indiskfødte Pankaj Ghemawat, der i 1991 blev den yngste professor nogensinde på Harvard Business School.

»Langt mere alvorligt end de 512 milliarder kroner, som er selve omkostningerne ved visumrestriktionerne, er de tabte gevinster fra udenlandske turister og studerende. For slet ikke at tale om de voldsomme, langsigtede konsekvenser ved at begrænse immigrationsstrømmene«, siger professor Ghemawat.

»Den demografiske udvikling i Europa tilsiger, at der skal komme langt flere unge mennesker til kontinentet, hvis det velfærdssystem, som er Europas store bidrag til verden, overhovedet skal overleve«.

LÆS OGSÅ Udlandet beklager den danske enegang

Foruden Danmarks skærpede grænsekontrol sidste år blokerede Frankrig tog fra Italien på grund af tunesiske immigranter om bord. Holland opsætter nu overvågningsudstyr for 140 millioner kroner og indfører skærpet politikontrol ved sine grænser, mens Rumæniens og Bulgariens indtræden i Schengen er blevet bekæmpet af både Holland og Finland.

I december udtalte den franske præsident, Nicolas Sarkozy, at »Europa er susende åben« for billige importvarer, billig arbejdskraft og immigranter generelt, og at »hele Schengen skal genovervejes«.

LÆS OGSÅ Politikere: Visumballade er til skade for Danmark

Hugo Brady, senioranalytiker ved tænketanken Centre for European Reform, mener, at Schengensamarbejdet, der tillader europæere og udlændinge med visum frit at krydse landegrænser, er i fare.

»Ethvert tiltag, der holder legitime rejsende ude, er til skade for økonomien. Ifølge FN’s turismeorganisation får Europa halvdelen af alle verdens rejsende, og turisme er en af EU’s vigtigste vækstindustrier og kilder til velstand. Men samtidig er der spændinger i Schengen, fordi folk er bekymrede for økonomien og indvandring. Politikere fristes til at lukke grænserne, men det er det præcis modsatte, vi har brug for«, siger Hugo Brady.

Friheden til at rejse
Hver 12. job på kloden og syv procent af det globale bruttonationalprodukt er relateret til turismeerhvervet, oplyser den globale turismeorganisation WTTC. Den forventede vækst lyder på fire procent hvert år frem mod 2021, men en meget hæmmende faktor er skrappe visumsystemer, siger WTTC i sin nye årsrapport:

»Det er på høje tid at få regeringers sindelag fundamentalt ændret, så vi kan få en bedre balance mellem sikkerhedsbehovet og friheden til at rejse. Vi skal væk fra den nuværende tilgang og i retning af mere smidige visumprogrammer«.

LÆS OGSÅ Visumstop generer danskere ude og hjemme

Professor Pankaj Ghemawat var på talerstolen forud for USA’s præsident Barack Obama og Kinas leder Hu Jintao på APEC-topmødet i november.

Senere på måneden var han hovedtaler, da de europæiske liberale partiledere, herunder Lars Løkke Rasmussen (V), mødtes på en årskongres. Pankaj Ghemawat siger, at de fleste ansvarlige politikere lavmælt erklærer sig enige i behovet for at øge den globale integration. Men udadtil føres der en anden politik:

»Jeg har stor sympati for de politikere, som har indset potentialet i at åbne grænserne, men som er under et enormt pres fra vælgerne. Lige nu er det ikke opportunt at presse på for yderligere tilstrømninger, men man bør trods alt minimere restriktionerne og fokusere dem på de immigranter, der forekommer at være problematiske«, siger Pankaj Ghemawat.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken