Med et overraskende diplomatisk initiativ på topniveau forsøger Norge og Finland at være mellemmænd i et forsøg på at tø de fastfrosne relationer mellem Ukraine og USA op, efter at de i de seneste uger har bevæget sig langt under frysepunktet.
Tirsdag var Norges statsminister, Jonas Gahr Støre (Arbeiderpartiet), vært for et lynindkaldt topmøde i Oslo, hvor han med den finske præsident, Alexander Stubb, som en slags medvært havde besøg af den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Steve Witkoff, der er USA-præsident Donald Trumps specialudsending.