Imens medier og eksperter diskuterer løs om, hvor aben skal placeres for sammenbrudte trepartsforhandlinger, og hvilke af parterne der fremstår mere eller mindre svage, står en ting klart.

Det bliver den almindelige dansker, som skal betale de manglende fire milliarder, forhandlingerne skulle have kastet af sig, og hvis det ikke skal ske gennem øget arbejdstid, bliver det gennem skatter og afgifter.

LÆS OGSÅCorydon: Regeringen holder kursen

Det siger professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, som understreger, at det er umuligt at vide præcis, hvad der vil ske nu.

»Men vi kommer ikke uden om, at regeringen har et ekstremt handlebehov nu. De er nødt til at gøre noget, ikke kun hvad angår statsindtægter, men fordi de er nødt til at have en reformdagsorden og få kørt nogle af de ting igennem parlamentarisk, som de ellers skulle have haft gennem trepartsforhandlingerne«, siger han.

Det bliver dyrere at være borger
Dermed er der ingen vej uden om at finde penge til et regeringens ønske om at opkvalificere arbejdskraften, også for at vise sig som en duelig regering. Med eller uden reformer.

Arbejdsmarkedsforskeren tvivler på, at regeringen vil turde forsøge sig med en stigning af ejendomsværdiskatten eller øget beskatning af nordsøolieudvindingen, som overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen foreslår i Information i dag.

LÆS OGSÅOvervismand foreslår Thorning at plukke to lavthængende frugter

»Uden reformer vil regeringen indløse sit følte behov for at hente flere penge til statskassen. Hvis de ikke vil diktere øget arbejdstid ved at afvikle helligdage, må de finde andre finansieringskilder, så man i hvert fald kan være sikker på, at befolkningens skattebillet eller afgiftsbetaling på en eller anden måde bliver højere. Det bliver dyrere at være borger«, siger Henning Jørgensen.

Reformer koster også borgerne
Men også hvis regeringen insisterer på reformer, kommer det til at koste hr. og fru Danmark.

For med de sammenbrudte trepartsforhandlinger bliver det svært at få arbejdsmarkedets parter til frivilligt at betale en del af udgiften.

LÆS OGSÅEnhedslisten glæder sig over sammenbrud i trepartsforhandlinger

»En stor satsning på et dobbelt kvalitetsløft for arbejdsstyrken, hvor ufaglærte kommer op på faglært niveau, og faglærte får efter- og videreuddannelse, bliver en bekostelig affære, som der også skal hentes penge til. Derfor kan jeg kun nå frem til den konklusion, at det bliver dyrere at blive dansker«, siger han.

»Man kunne have haft nogle fælles finansieringsmuligheder og finde ud af sammen at løfte ansvaret. Nu bliver det i stedet en traditionel politisk vej, og så er det skatteborgerne der må holde for«, siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, som tvivler på at forhandlingerne kommer i gang igen.

Alternativet er mindre velfærd
Professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Michael Svarer, er enig i den vurdering. Nogen skal betale gildet, hvis de manglende milliarder skal findes.

»Den ene mulighed er at man holder fast i de udgifter, man gerne vil afholde i den offentlige sektor, og at få pengene ind på en anden måde«, siger Michael Svarer.

Der er dog også en anden mulighed. Hvis Danmark skal have uændret velfærd, selv om arbejdsstyrken bliver mindre og udgiften til de ældre borgere stiger, skal det offentlige forbrug stige med 0,8 procent.

Men vi kan også acceptere mindre velfærd.

»Hvis man ikke kan nå de 0,8 procent, og det kan man ikke uden de 4 milliarder kroner, med mindre man vil få dem ind med skat, vil folk mere åbenlyst mærke velfærdsforringelser«, siger professoren.

FACEBOOKBliv ven med Politiken