Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv 25. okt. 2006 KL. 14.40

Udbydere skal lukke ulovlige netsteder

Internetudbydere skal holdes ansvarlige, hvis deres kunder downloader ulovligt. Det har Fogedretten afgjort i en principiel sag.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Pladebranchen har vundet en kæmpe sejr i bestræbelserne på at sikre musikeres rettigheder på nettet.

Fogedretten i København afgjorde en principiel retssag til fordel for rettighedsorganisationen IPFI, der havde lagt sag an mod Tele2 for at lukke for adgangen til den russiske piratside, Allofmp3.com. En side, der tilbyder musik til spotpris, uden at rettighedshaverne får del i pengene.

Afgørelsen ventes at betyde, at ikke blot Tele2, men alle internetudbyderne skal blokere for deres kunders adgang til en lang række ulovlige internetsider.

Får vid betydning
Da afgørelsen er kommet i stand efter gældende EU-ret, regner IFPI med, at den også tvinger de øvrige 24 EU-lande til at følge trop.

IPFI's advokat, Jacob Plesner, siger til DR, at alle må være tilfredse med, at der nu lukkes ned for ulovlige netsider.

Telebranchen skuffet
Men det er man nu ikke hos telebranchen. Her mener man, at det er de forkerte, der straffes.

»Det er helt håbløst, at man straffer postbudet. Jeg betragter sagen som et udtryk for censur mod forbrugeren. Ingen tvivl om, at vi har sympati for kunstnerne, men det er mærkeligt, at det er teleudbydere, der skal stå til ansvar for andres ulovligheder. Vælger Tele2 at anke, får de støtte fra os«, siger Ib Tolstrup, direktør for Telekommunikationsindustrien i Danmark.

Tele2 har endnu ikke taget stilling til, om selskabet vil anke afgørelsen.