Det er slut med små fødeklinikker og barselbesøg i lokalområdet.

Hvor vi for 25 år siden havde 72 fødesteder fordelt over hele landet, var der sidste år 31. Og med regionernes kommende sygehusreformer vil de steder, hvor små nye borgere kommer til verden, blive yderligere reduceret.

Trenden er, at fødslerne skal foregå på større og mere specialiserede sygehusafsnit, hvor der ikke bare er jordemødre, men også et beredskab af børnelæger og andre speciallæger.

I Region Hovedstaden betyder sygehusreformen, at fødeafdelingerne på Frederiksberg, Glostrup og Gentofte Hospital lukkes, hvis politikerne vedtager det fusioneringsforslag, der er i høring nu. Det gør de formentlig 15. maj. Den nye struktur er en konsekvens af de nye regioner.

'Fødefabrikker'
Hovedstadens fire store fødeafdelinger, som kommer til at ligge i Hillerød, Herlev, Hvidovre og Rigshospitalet, har kritikerne navngivet som »fødefabrikker«.

Fødeafdelingen på Hvidovre Hospital er i dag Danmarks største med over 5.800 fødsler om året. Det vil sige, at mindst hver tiende nye dansker kommer til verden der.

Når sammenlægningen af fødeafdelinger bliver en realitet, vil det betyde, at gennemsnittet på et par tusinde fødsler per fødeafdeling om året øges markant. Og det er ikke kun de gravide i København og omegn, der kommer til at opleve denne tendens.

Alle de nye regioner arbejder med lignende planer. Regeringen har gentagne gange meldt ud, at hvis kvaliteten kommer i karambolage med nærheden, så vinder kvaliteten hver gang.

Formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Orla Hav (S), peger på kravet fra Sundhedsstyrelsen om, at akut modtagefunktioner, f.eks. fødeafdelinger, kræver speciallæger. Faktisk hele seks forskellige af slagsen.

»Øvelsen ligger i, at vi har for få speciallæger til rådighed. For at speciallægerne bliver brugt i tilstrækkeligt omfang, er vi nødt til at have nogle færre steder. Som jeg ser det, ligger der ingen gustne, skjulte besparelser«, siger Orla Hav.

Øget sikkerhed
Han mener, at det er en stor fordel, at de fødende får en højere grad af sikkerhed, hvis det uforudsigelige sker. At der er lægehjælp inden for rækkevidde, hvis navlestrengen snor sig omkring halsen. Men ved de fleste fødsler er der faktisk slet ikke behov for andre end jordemoren.

»Som forbrugere ønsker vi os denne sikkerhed i ryggen for at give vores ønskebørn en ønskefødsel. Men risikoen er selvfølgelig, at vi efterhånden føder i operationsstuer. Det må ikke blive for koldt og klinisk. Men der skal stå et beredskab klar, når det går galt«, siger Orla Hav:

»Jeg kan godt følge romantikken om, at det er rart med nogle små enheder. Øvelsen må gå på at få brudt de store enheder op til nogle overskuelige størrelser, for det betyder givetvis noget for de fødende at møde et tæt miljø, de kan føle sig hjemme i. Men det udelukker ikke, at man samler nogle af specialfunktionerne – det må være muligt«.

Jordemoder: Større er ikke bedre
Formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, mener ikke, at store, specialiserede afdelinger vil give hverken bedre fødsler eller sundere børn:

»Ved at samle alt under en hat risikerer vi at fjerne fokus fra graviditet og fødsel som den proces, det er, snarere end en enkeltstående risikabel medicinsk begivenhed. Det er en social proces at blive forældre, lige såvel som en fysisk begivenhed. Jordemødre udnyttes i stigende grad udelukkende til at være forløsningseksperter. Men vi har et langt større potentiale også inden for sundhedsfremme og forebyggelse, noget der ellers er vældigt fremme i festtalerne«.

Lillian Bondo er i færd med at lave et høringssvar og finder det helt afgørende, at man satser på underopdelinger af disse nye, store afdelinger.

»Vi har læst skriften på væggen i årevis med få og store afdelinger. Nu er hovedstaden klart i front med at gå barsk til værks. Uanset størrelse, så ser jeg den ideelle fødeafdeling som et sted, hvor hver eneste kvinde i stort og småt oplever, at der bliver taget udgangspunkt i hendes og mandens behov. Men hvis indgangen til den store afdeling bunder i, at der skal være et stort flow eller et stort nok patientmateriale til at lave forskning, ja, så kommer både jordemødrene og de fødende i klemme«, siger Lillian Bondo.

Forslag om jordemoderteam
Hun foreslår, at man laver jordemoderteam med f.eks. 6 i hver til 300 fødende. Eller knytter dem sammen geografisk og eksempelvis laver et ’team Brøndby’, så en lokalkendt jordemor også tager ud til efterfødselsamtalen.

For Lillian Bondo ligger der en risiko ved lang transport til fødsel. Når en fødende kommer langvejs fra, kommer hun oftere for tidligt end for sent:

»Så er de ikke i fødsel, men det kunne jo være fristende at skubbe lidt til veerne for at spare dem for turen frem og tilbage igen. På den måde vil man komme til at påvirke processen. Vi ved med sikkerhed, at både utryghed og transport får de gravide til at spænde op og få dårligere vemønstre. Vi ville være glade for en lokal jordemoderordning, der lige kunne stikke ud og kigge til kvinden og se, om hun er meget langt fra eller meget tæt på fødslen, kan vente eller absolut ikke skal ud på en køretur på over en time uden en jordemor og en taske med i bilen«, siger Lillian Bondo.