Annonce
Annonce

Mest læste

Erhverv 23. apr. 2008 KL. 13.11

Hver tredje ledige står ikke til rådighed

Jobfest eller ej - 31 procent af de ledige enten ønsker ikke, søger ikke eller kan ikke tiltræde et job, viser tal fra Danmarks Statistik.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Iveren efter at få besat de ledige stillinger på det hungrende jobmarked har ikke smittet af blandt gruppen af ledige danskere.

En tredjedel af dem, der går uden job, er nemlig ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det viser en specialkørsel, som Danmarks Statistik har gennemført for nyhedsbrevet Agenda, der udgives af Dansk Arbejdsgiverforening.

31 procent er ikke med
Ifølge undersøgelsens resultater er der blandt 55.400 ledige danskere 12 procent, som efter eget udsagn ikke vil have et job.

Yderligere 13 procent har ikke søgt et job i 4 uger, mens endnu 5 procent siger, at de ikke vil kunne tiltræde et nyt job med 14 dages varsel.

I alt opfylder 31 procent af de ledige danskere dermed ikke kravene for at modtage dagpenge eller kontanthjælp som ledig.

Og dermed er motivationen til at komme i arbejde uændret på trods af jobfesten på arbejdsmarkedet, siger arbejdsmarkedsforsker Michael Svarer.

»Andelen, som ikke er motiveret for et job, er stort set den samme, som den tidligere har været, selv om ledigheden er faldet kraftigt. Det betyder selvfølgelig, at det er vigtigt at sikre, at de ledige står til rådighed for de ledige job«, siger Michael Svarer til Agenda.

Familien holder de 30-49-årige tilbage
Særlig hos de unge er motivationen helt i bund - 56 procent af de 15-24-årige står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, primært fordi de er på vej i uddannelse, viser tallene.

Til gengæld er der ikke så mange ledige i denne aldersgruppe.

Men selv om andelen af 15-24-årige, der ikke står til rådighed, er højest, vægter det ikke tungest, når man ser på antallet af ledige og ikke procentfordelinger.

Gruppen af ledige i aldersklassen 30-49 år er nemlig størst. Deres forklaring på, at de ikke står til rådighed, er »familiemæssige forpligtelser«, skriver Agenda.

Færre nye chancer end ventet
Hos 50-66-årige er den dominerende årsag derimod, at de er på vej mod en tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på enten pension eller efterløn.

I 2005 lovede regeringen, at en plan til en pris af 470 millioner kroner kunne få store dele af de langtidsledige i aktivering og arbejde gennem beskæftigelsesaftalen 'Ny chance til alle' – vedtaget sammen med DF.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, analyseret af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, har dog vist, at målene langtfra er opnået.

Målet var, at 40 procent af de langtidsledige i juni 2008 skulle være i gang med et aktiveringsforløb. Det reelle tal er 22,4 procent.

På baggrund af tallene har beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) sagt til Politiken, at regeringens mål måske har været en »smule optimistiske«, men han understreger, at udviklingen går i den rigtige retning.

Annonce
Annoncer
Politik
25. maj. KL. 10.09

Venstre: Skingrende vanvittigt at lade boligejere betale

Oppositionen stejler over udsigten til regeringens skattereform.

Politik
25. maj. KL. 10.32
Nej. Gruppeformand Per Clausen fra Enhedslisten gør det klart, at partiet ikke kan sige ja til EU's patentdomstol i dens nuværende form. - Foto: DRESLING JENS (Arkiv)

Enhedslisten truer regeringen med folkeafstemning

Hverken Dansk Folkeparti eller Enhedslisten vil stemme for ny EU-domstol.

Spil
25. maj. KL. 10.11
VINDER. Det svenske krigsspil 'Battlefield 3' vandt i går prisen som årets bedste nordiske spil, og har også tidligere høstet adskillige internationale priser.

Krigsunivers, klodser og talende dyr kåret som årets bedste nordiske spil

'Battlefield 3' og 'Minecraft' tager hovedpriserne ved Nordic Game Awards.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Erhverv

04:14

18. maj. KL. 09.46 TV Zuckerberg i 2005: Facebook skal ikke være stort

Det sker
MiB3. Josh Brolin, Will Smith og Tommy Lee Jones på plakaten for det nye kapitel om mændene i sort habit og solbriller. - Foto: pr-foto
24. maj. KL. 11.45

Anmelderne: Josh Brolin redder de gamle drenge

ibyen anbefaler

restaurant & cafe